Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Renæssance og barok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34 Renæssance og barok.
Bryn kirke og Frogner kirke fig. 166—167; der er
en bred topkrave, et snoet skaft med stor knop og
et fodstykke. Forskjellen er bare den, at vægarmens
skaft er vinkelbøiet, saa at dets nedre del gaar vertikalt ud
til siden istedetfor som paa stagerne horisontalt ned til fod-
stykket. Denne vægarm er vistnok fra midten af 17de
aarhundrede, eller fra aarhundredets sidste halvdel. Den
sjelden store og smukke vægarm (fig. 111) til tre lys, som
staar ved prækestolen i Vor Frelsers kirke i Kristiania, er
forsynet med en skraatstillet støttearm, hvad der ikke var
ualmindelig ved saa store og tunge eksemplarer som dette.
Antagelig er vægarmen ikke synderlig ældre end slutningen
af 17de aarhundrede, fra hvilken tid kirkens øvrige gamle
lysudstyr skriver sig.
Vægarmenes betydning for belysningen i kirkerne var
dog ikke saa svært stor; det er sjeldent at finde mange
anbragte rundt omkring i kirken. Det var lysekronerne,
som besørgede den nødvendige belysning, og kroner fra
kronede dobbeltørn, er overmaade hyppig som topfigur
paa renæssance-kronerne.
Disse store kroner har oftest mere end en rad arme;
almindeligst er to rader; den øverste er da mindre og
har færre arme end den nederste rad. Antallet af arme
er gjerne fra 6 opover; for det meste er antallet et lige
tal, deleligt med 3 — saaledes er 12, 18 og 24 arme
det vanligste — men ogsaa 8 arme.
Kronen fra Hitterdals kirke (fig. 51, side 23) har otte
S-formede arme udgaaende fra en stamme, som ikke meget
adskiller sig fra den gotiske form; topfiguren er en due
med oljegren i næbbet, det gamle kristelige fredssymbol.
Mange af de større kroner er sikkert indført arbeide,
særlig fra Holland. Som eksempel paa en hollandsk
renæssance-krone kan nævnes den vakre, rigt smykkede
krone i Vossevangens kirke med to rader hver paa otte
arme. Fig. 114. Paa en af skaalerne er indridset støberens navn
Harbert van der Harst 1614; han hørte til en bekjendt
Fig. 115. Fig. 116.
Fig- 115—119. Voksstapelholdere. N. F.
renæssance-tiden er blandt det vanligste inventar i norske
kirker. Det gjælder dem, som det gjælder stagerne, de
har ikke i synderlig udstrækning interesseret forfatterne
af de mange kirkebeskrivelser og kirkeundersøgelser.
Derfor er en oversigt over de mange former, som findes,
umulig at give, førend der fra alle kanter af landet fore-
ligger langt mere materiale, billeder eller beskrivelser,
end for tiden er tilfælde i vor literatur, vore arkiver og
samlinger. I det følgende skal kun enkelte sider frem-
drages; nogle kroner afbildes og beskrives — det kan
gaa aar og dag, inden en mere udtømmende behandling
af emnet er mulig.
Lysekronerne fra den ældste renæssance-tid har bevaret
den gotiske kroneform med dens massive midtstamme
og de rankeformede arme, som udgaar fra den. Men
rankernes grene og blade er svundet sterkt ind, armene
bliver enklere, medens stammen leddes rigere, og top-
figuren holdes ikke længer strengt inden den kristelige
symboliks ramme. Vel forekommer saaledes symbolske
duer og pelikaner, men ogsaa den helt heraldiske flake,
Fig. 117.
118 af jern, de øvrige af messing.
Fig. 118.
117 fra Egersund, 118 fra Aker.
klokkestøber-familie i Deventer; en mindre krone af yngre
form, ligeledes i Vossevangens kirke, er støbt af en anden
mand af denne familie, kirkeklokken i Haus kirke af
en tredje.
Vor Frelsers kirke i Kristiania har fra slutningen af 17de
aarhundrede flere meget vakre og karakteristiske kroner
dels af strengere renæssance-form, dels mere barokke som
de to her gjengivne fig. 112—113. Der er ved de barokke
kroner hyppig en overlæsselse af smaa dekorative led, smaa
arme mellem de store lysbærende arme, smaa udløb og
fremspring, ofte i forvirrende mængde. De gamle renæs-
sancekroner med sine forholdsvis enkle arme, som hver
traadte frit frem, kunde minde om et kraftig, veludviklet
træ med sterke grene skydende ud fra stammen. Men
det brogede mylder af arme og led, som ofte findes paa
kroner af barok form, minder mest af alt om en marekvist.
Det synes ogsaa som om reaktionen mod overlæsselsen
kom snart efter, for rokokotidens kroner har oftest gjen-
optaget de gamle renæssance-kroners roligere opbygning og
vraget de barokke overdrivelser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
