- Project Runeberg -  Lys og lysstel i norske kirker og hjem /
35

(1907) [MARC] Author: Fredrik B. Wallem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Renæssance og barok

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Renæssance og barok. 35

Fig. 120.
Fig. 120. Messinglampetter. N. F. Med indridsede vaabenskjolde og aarstal 1663.

Vi gaar nu over til at betragte det 17de aarhundredes
hjemlige interiør. Bondestuen med de mange hjemmegjorte
stageformer maa faa sit eget kapitel; bygaarden og herre-
gaarden derimod faar faa sin behandling underét i dette
kapitel.

Det 17de aarhundrede bragte i Norge et stort frem-
skridt i bygaardens indredning, nemlig jernovnen. Vi
kalder den med den misvisende betegnelse endnu for
kakkelovn, fordi den er fremgaaet af renæssancens ovne,
bygget af kakler; disse kakler af brændt lergods var let
udsat for at slaaes istykker, for eksempel af ildrageren,
naar ovnen blev renset, og man begyndte tidlig at fore
dem med jernplader. Efterhaanden opgav man kaklerne
og anvendte bare det indre belæg af jernplader. Slig
fremstod: jernovnen.

Som før er omtalt, var de egentlige kakler mnoksaa
almindelige i Bergen paa reformationens tid, og fandtes
ogsaa i Oslo og Trondhjem. Ved midten af aarhundredet
opsattes enkelte jernovne — men disse var vistnok af
den overgangsform, hvor jernpladerne udvendig er omgivet
af lerkakler. Flere saadanne nævnes paa Akershus. Men
den norske jernindustri, som i den følgende tid udviklede

Fig. 121.
Fig. 121. Messinglampet.

NAF.

sig jevnt og raskt til en betydelig storindustri, bragte
jernovnen ind i bygaardene, hvor de snart blev meget
almindelige. Til landsbygden kom de egentlig først i det
18de aarhundrede.

I hjemmenes udstyr havde renæssancen bragt mang-
foldige nyheder; der blev mere velvære og luksus over
det huslige liv, mere pragt og stas over fester og høi-
tider, ogsaa mere lys over det hele. Dog synes der paa
mange andre omraader at have været større pragtudfol-
delse i rige hjem end paa det omraade, vi beskjæftiger
os med. Belysningsredskaber som lysestager er langt
mindre vigtige udstyrsartikler end ølkrus og vinkander.
Lad os gjennemgaa et velstandshus’ inventar for at se,
hvad der fandtes af lysredskaber.

Fra midten af det 17de aarhundrede, 1652, er forteg-
nelsen over indboet paa Thomas Dyres og Margareta
Hvitfelds eiendom Sundsby i Bohuslen. Der opregnes
her af belysningsgjenstande:

,Findes udi Fruens kammer: En liden messing lyse-
stage og en liden lysesaks. En voksstabeljern.

I Fadeburet: En stor lygte — et par store lysestager

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jun 30 19:25:14 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lysstel/0047.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free