Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Bondegaarden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fig. 134.
Fig. 1334. Fig. 133 b.
Fig. 133a—134. Lysestager af træ fra Sætesdalen. N. F.
IV.
Bondegaarden.
Vinduerne bliver almindelige. — Tyristikker og koler under røghatten.
Tran og tranbrænding. — Stager for stikker og for talglys. — Primitive former. — Gotikens
og renæssancens former efterlignes.
det mest som den havde været i middelalderen,
g hvad ildsted og lysaabninger angaaar. Først
42 mod aarhundredets slutning og i begyndelsen
af det 18de aarhundrede indtræder for bondestuens ved-
kommende det gjennembrud, som renæssancen havde bragt
bygaarden: vinduet begynder at blive almindelig. I de
mange bygdebeskrivelser og reiseskildringer fra , oplysnings-
tiden* findes spredte optegnelser om denne side af byg-
ningsskikken paa landet; mest udførlig skildres den sønd-
mørske røgstue ved midten af det 18de aarhundrede i
Strøms Søndmørs-beskrivelse:
» Røgstuen, som er en stue uden loft, [er] forsynet med
en nær ved døren staaende skorsten, eller hvælvet ildsted,
hvorfra røgen staar op og gaar ud gjennem en liøre, det
er, et firkantet hul øverst oppe og midt paa taget. — —
Naar ilden er udbrændt paa skorstenen, lukkes liøren til,
enten med en firkantet træluge, kaldet skiold, eller med
en skiaa (rettere siaa), det er, en firkantet træramme over-
draget med en komave, som er gjennemsigtig og maa bru-
ges om dagen for lysning skyld. Begge lettes af og paa
med en dertil indrettet træstang, som her kaldes siaastang.
Tilforn vidste bønderne ei af andet dagslys i stuen at sige,
end det som saaledes kom ovenfra; men nu omstunder er
vinduerne blevne ganske almindelige hos dem, og en med
vindue forsynet stue kaldes af dem en glasstue. Derimod
er de saakaldte kakkelovnsstuer (det er stuer, som for-
uden vinduer have loft og en bagovn af jern eller grøtsten)
å Kj var i det 17de aarhundrede indre-
mere rare, og sees kun hist og her hos velholdne bønder.
Dog vilde disse stuer ganske vist blive mere almindelige,
om de ikke holdt sig altfor fugtige, især da bønderne
sjelden kan holde sine gulve helt rene; og som fugtighed
lægger sig paa væggen og fordærver tømmeret, saa har
nogle seet sig tvungne til at skille sig ved sine kakkel-
ovnsstuer og i deres sted at opbygge røgstuer igjen, hvilke
her paa stedet falde i almindelighed langt sundere at bo udi.
, Til aftenslys bruges nu overalt tranlamper eller egent-
lig saa kaldte lyse-koller, det er, jernlamper fyldte med
lyse, som hos os er det almindeligste navn paa tran; disse
lamper hænges paa en fra bitten (tværbjelken i stuen)
udstaaende bevægelig træstang, og kan altsaa ved hjælp
af stangen behændig flyttes fra det ene sted i stuen til
det andet, hvorsomhelst lysning maatte behøves. Men
tilforn, da fiskerierne ei vare saa almindelige som nu, blev
i fjordene fornemmelig brugt spik (fedt fyrretræ kløvet i
smaa stykker eller splindre) som lagdes paa en ophøiet
stenhelle (en tynd og jevn stenplade) under en røghat og
pibe, som gik op igjennem taget; hvilket alt nu omstun-
der er aftaget, saa at spik ikkun bruges en og anden
gang i steden for praaser, som hos os kaldes daaser. Tælle-
lys støbes vel undertiden af bønderne selv, men bruges
ikke uden i høitidelige tilfælde.*
Vinduer var efter Strøms udsagn altsaa ,ganske almin-
delige* paa Søndmøre. Schøning siger, at der i 1773 var vin-
duer mangesteds i røgstuerne paa Nordmøre, medens Pontop-
pidan (1752) omtaler dem som sjeldenheder paa det egentlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
