Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Bondegaarden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42 Bondegaarden.
69” bredde — omtrent til Lofoten — den sidstnævnte art
er almindelig i sydlige egne omtrent til 641/29, altsaa til
Namdalen. Begge arter, og især den sidste bruges til
forskjellige slags fletningsarbeider, og lige ind i det 19de
Fig. 139.
Fig. 137. Træstage fra Myklebo- Fig. 138. Gulvstage af træ. Gulvstage. N.F.
stad, Jølster, Søndfjord. B. M. Jølster, Søndfjord N. £. Gudbrandsd.
aarhundrede har de været meget almindelige i landsbyg-
derne til lampeveger. Strøm oplyser, at ,sæv bruges til
væge i lamper med den fordel, at den tredje del af tranen
derved kan spares, men da skal den tages i fuld maane.
Den vokser mangesteds i sumpene og allevegne paa øerne,
endog paa tør mark*.
En meget nøiagtig beskrivelse af, hvordan sæven blev
anvendt, og hvordan den behandledes, finder vi hos Kalm
i hans ,Bohuslåndska Resa" (Stockholm 1746).
Han meddeler, at sæven — som han kalder
knapptogh, det almindelige svenske navn er veke-
tåg, det danske navn lysesiv — er almindelig paa
fugtige steder. ,Den ydre bark flaaes af, medens
den endnu er grøn, paa det sæt, at man river af
det grønne op langs efter siden, sætter tommel-
fingerens negl mod det øvrige grønne paa inder-
siden, fører saa fingeren opover, hvorved den
indre hvide ,svampaktiga* del skilles fra det
grønne, og dette hvide hænges eller lægges hen
til tørring; samme sættes siden i tranen i lampen
og antændes. ,I september fullmånad* skal det
være bedst at samle denne Juncus til veger, og
det sagdes, at disse veger skulde have det ved
sig, at de brænder godt, er gode og jevne som bomuld,
ryger ikke, hvad lin og hampkluder pleier at gjøre, og
tærer paa langt nær ikke saa meget tran som veger af
blaar, af hamp eller lin.*
Fig. 140.
Men den hvide marv i sæven brugtes ikke bare til
lampeveger, den var almindelig anvendt som veger i talglys
— efter Schiibler de i landsbygderne saakaldte ,vandlys*.
Lysestager fandtes i alle norske hjem, selv de fattigste;
for alle maatte have en stage eller to at sætte julelys i,
om de end til hverdags bare brændte tyristikker eller en
osende kole. Det kan i vor tid godt hænde, at der i en
fattig hytte ikke findes en eneste lysestage, men saa er
der da sikkert nok en tomflaske eller to, som kan gjøre
tjeneste som stage. I gamle dage var flaskerne sjeldnere
og stagerne hyppigere. Men ikke var det altid stasstager,
som brugtes. Ofte var de saa primitive, som de vel kunde
være, lavet til husbehov af det emne, som laa for haanden,
og formet som bedst det kunde falde sig. Ikke udstyret
med engang den tarveligste udsmykning. Det eneste hensyn,
som var taget, var at gjøre stagen tjenlig til sit brug, uden
tanke for dens værd som prydgjenstand paa bordet.
Fra Myklebostad i Jølster, Søndfjord, er den naturformede
stage (fig. 137), en tregrenet stok, som øverst er forsynet
med en jernklype til lyset, eller tyristikken. En træstang
indfældt i en firkantet træklods som fod og med jernklype
øverst (fig. 138) kræver lidt mere forarbeidelse, men er
ellers enklest mulig. Denne stage har været bestemt til
gulvstage. Noget mindre er stagen fig. 139, hvor skaftet
er af jern. Ligesom mange andre af de afbildede enkleste
stageformer har man brugt baade talglys og tyristikke til
dem, alt eftersom det kunde falde sig. Jernklyperne, som
de er forsynet med, har undertiden faaet en rund bøining
ytterst i næbbet, saa de lettere fattede om lyset; andre er her
flade, hvad der passet bedst for tyristikkerne. (Fig.140—144.)
En mere udviklet form viser de gudbrandsdalske stager
fig. 145—147. Lyset skal i disse stager sættes i hylsen
og klemmes fast ved en fjær; de er ofte forsynet med
Fig. 141.
Fig. 142.
Stager fra Gudbrandsdalen.
Fig. 143.
N. F.
Fig. 144.
skaal for talgdryp, og har desuden ligesom mange andre
hjemmegjorte jernstager en krog, hvorved de kan hænges
op paa en spiger i væggen. Arbeidet i disse stager er
vanligvis meget enkelt, lidet eller intet er gjort for at give
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
