Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Bondegaarden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46 Bondegaarden.
Fig. 173.
ikke har lidet tilfælles, at opbygningen af stagerne ogsaa
viser lighed, og topfiguren paa skaftet er et fælles træk.
Paa lignende vis forholder det sig med den seks-armede
blikstage fra Telemarken, fig. 167, og den tre-armede mes-
singstage, fig. 22; skjønt de ved første øiekast er saa for-
skjellige, er der ved nærmere eftersyn megen lighed i op-
bygningen. Den vakre stage, fig. 168, hvor lysene er an-
bragt i en lang, smal kasse baaret af to arme, har ogsaa
middelaldersk form. Den enklere stage til to lys (fig. 169)
er mindre udpyntet, men selve formen er meget karak-
teristisk, idet den viser selve grundtrækkene i disse stagers
bygning.
Naar efterligningen blev
udført i træ, fremtvang dette
materiale igjen en forskjellig
udformningafgrundtypen. Den
gotiske tre-armede messing-
stage overført i træ sees paa
stagen fig. 170, og de to-arme-
de stager, fig. 171—172, har
ogsaa havt sine forbilleder i
kirkestager fra gotikens eller
den tidlige renæssances tid;
tværarmen er jo leddet paa
samme vis, og skaftet har
skruegang, hvorpaa armen kan løftes, ganske som de tidligere
behandlede messingstager.
I det trondhjemske er armstager af jern som fig. 173—
175, som det synes, en noksaa lokalt begrænset gruppe.
Enkelte af dem viser lighed med træstagerne; sammenlign
saaledes stagerne fig. 173 og fig. 170, hvor den buefor-
mede understøttelse af armene er paafaldende ens udført,
naar hensyn tages til det forskjellige materiale. Var der
i vore samlinger en større mængde af disse karakteristiske
bondesager, kunde sikkerlig flere interessante typologiske
rækker opstilles, hvor man lettere vilde følge den oprin-
Fig. 176.
ig. 174.
Jernstager fra det Trondhjemske.
Træstager.
Fig. 175.
delige types udvikling gjennem forvandlingens lov. Hvad
der her er meddelt, er jo kun enkelte fingerpeg til forstaa-
elsen af, hvorfra de eiendommelige former, man møder i
gamle norske bondehjems lysredskaber, har sin oprindelse.
Kun sjelden er disse efterligninger og efterdannelser i træ
og blik og jern daterte, men leilighedsvis forekommer et og
andet aarstal paa dem, og der er bevis for, at enkelte
former naar op til henimod reformationstiden. Den store
mængde er vel fra det 17de og især det 18de aarhundrede,
og endel fra begyndelsen af det 19de aarhundrede. Det vil
da sige de bevarede eksemplarer — formerne er skabt i tidlig
eftermiddelaldersk tid, tildels
kanske i selve middelalderen.
Sin egen særlige omtale
fortjener de morsomme dyre-
stager af træ, fig. 133—134,
176, som ikke Sjelden fore-
kommer i de dele af landet,
hvor træskjærerkunsten særlig
var udviklet. Sætesdalen, Te-
lemarken og Gudbrandsdalen
kan alle opvise mange saa-
danne dyrestager, hvis former
er temmelig rigt vekslende
indenfor enkelte hovedtyper.
Stagerne fremstiller et frit udskaaret dyr, hyppigst en løve,
og ofte bemalet i livlige røde, gule og grønne farver. Ud-
førelsen kan være særdeles god undertiden, men ofte er
virkningen af disse løveskikkelser meget komisk, naar lig-
heden med en ko eller en hest bliver altfor fremtrædende,
og løvemanken som en krans af strittende skjæg indrammer
et pudsig mopsefjæs. Mellem løverne træder af og til
frem dyrefigurer, som man skal have vanskelig for at hen-
føre til europæiske arter, om de overhovedet har lighed
med noget levende dyr. Det synes som om myreslugeren
eller en nærstaaende art har været det fjerne forbillede
Fig. 177.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
