Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Bondegaarden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bondegaardeni. 47
for den snurrige dyrestage fra Valle i Sætesdalen, fig. 133 a.
Dyret bar paa hoved eller ryg en lysepibe, eller lyset blev
anbragt i et dertil udskaaret hul. Og rigtige pragtstager
bestod af. fire dyreskikkelser, som stødte sammen ryg mod
ryg omkring den lidt høiere lysepibe. (Fig. 134.)
Disse dyrestager har sikkerlig havt sit nærmeste for-
billede i de dyreformede kirkelige vandkander, aquamani-
Særlig fremtrædende er ligheden mellem de vanlige
lerne.
de to andre stykker. Det var overalt i Norden en yndet
opgave for træskjærere at lave tankeringe og narrestikker
af høist forskjellige typer, hvor hver gjenstand var sammen-
sat af løse træstykker, saa sindrig formede, at det var et
lidet kunststykke at tage dem fra hinanden, og endnu van-
skeligere at sætte dem sammen igjen. Syslen med saa-
danne sager har vel ført til konstruktionen af lysestager
som den beskrevne.
Fig. 178. Fig. 179.
løvekander og den godt skaarne stage fig. 176 fra Byg-
land i Sætesdalen. Det kan imidlertid være meget mulig,
at der ogsaa har været lignende middelalderske stager i
enkelte af vore kirker, som kan have tjent som forbilleder.
I udlandet kjendes endel lysestager af bronse, som i form
staar aquamanilerne meget nær. Men hos os har de ialfald
været sjeldne, da neppe noget eksemplar er beva-
ret til vor tid. Det er derfor rimeligst at antage,
at ideen til de norske dyrestager er hentet fra
vandkanderne. Naar det har været antydet af en
kulturhistorisk forfatter, at vi i disse stager har
en særlig national form for lysestager, kan dette
vistnok for en del siges at holde stik; men det maa
da erindres, at meget nærstaaende former udført
i metal forekommer i udlandet. Forresten forekom-
mer der ogsaa norske dyrestager udført i klebersten;
i de Sandvigske samlinger paa Lillehammer findes
der saaledes en liggende kleberstensløve med hul for lyset
øverst i hovedet.
I forbindelse med den omtalte stageform med fire løver,
ryg mod ryg, kan nævnes træstager som fig. 117, hvor
man ofte ser de fremstaaende dele formet som dyrehoveder,
eksempelvis hestehoveder. Disse stager er ikke skaaret
af ett stykke træ, men bestaar af flere løse stykker, som
griber ind i hinanden og ret tilpasset holder stagen sammen.
Den afbildede stage er sammensat af to flade X-formede
stykker, som stilles korsvis, og et tredje stykke, selve stage-
skaftet, som nederst er splittet op, saa det kan ride over
Fig. 181.
Kodals k.
Hornlygte med
træramme. B. M.
NYE: Fig. 180 Bø, Telemarken. N. F.
Endelig kan som eksempler paa norske smedede stager
til et og flere lys nævnes former som fig. 178—180. De
falder ikke ind under de grupper, som ovenfor er omtalte,
men har ellers ikke noget særlig afvigende præg. Den
vakre stage fig. 178 er rigest ornamenteret. Det løvverk,
som symmetrisk udfoldes paa begge sider af den spids,
som bærer lyset, er af samme stil som de sme-
dede beslag paa kirkedøre og dragkister rundt
omkring 1 landet, en middelaldersk ornamentik,
som har fortsat særdeles længe. Den tre-armede
stage, fig. 179, med spiraler mellem armene, hvor
disse grener sig ud fra en fælles ten, er i al
sin enkelhed et ganske stilfuldt lidet arbeide af
ubestemmelig alder. Derimod er jernstagen fig.
180 bare en nitid kopi af en høist almindelig
messingstage fra senere tid.
Mest paa samme vis som man lyste for arbeidet
inde i stuen, blev der lyst for arbeidet ude paa gaarden, i stal-
den og i fjøset. Tyrifakkel — ,tyrelog* eller ,fyrelog* —
har man paa veien gaardimellem i mørkningen, og tyri-
stikker tændtes i udhusene. En gjætergut holdt gjerne stik-
ken, ,feitspikjen*, og var hvad man i Gudbrandsdalen kaldte
»lysar*. Eller stikkerne blev lagt paa en helle, en saa-
kaldt ,ljoshelle". Men let kunde en gnist fyke bort i høet
og tænde ild; selv om tyrien var aldrig saa fed, og brændte
aldrig saa rolig, med saa ildsfarlig belysning var man ikke
tryg en stormfuld høstkveld, naar vinden rev dørene op
og trækken for gjennem utætte vægge. Lygter var derfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
