Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Det 18de aarhundrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50 Det 18de aarhundrede.
for de hellige handlinger. Paa altaret saaes ikke ,lyse-
klemmer af træ" som ved begyndelsen af det 17de aar-
hundrede; man maatte ikke nøie sig med at omgjøre mon-
stranser til lysestager.
Gaver af altarstager, andre lysestager, vægarme og kro-
ner kom derfor ikke længer ind i slig mængde. Kan ogsaa
hænde, at som der ikke var saa stor trang til gaverne,
saa var der heller ikke længer saa stor trang til at give.
Men helt forlod man dog selvfølgelig ikke den gamle skik
at skjænke sin kirke et og andet — Gud til ære og hans
hus til beprydelse. Nye altarstager havde man ikke brug
for i almindelighed, men for en krone i taget var der altid
plads, og kroner tildels af renæssance-typen eller meget
nærstaaende former, blev derfor ikke saa sjelden skjænket
kirkerne i dette tidsrum.
Man faar dog svært ofte det
indtryk, at gaverne var til
pryd mere end til nødvendig
udstyr, og en god slump kriste-
lig forfængelighed stak ogsaa
ofte under. Et i saa hense-
ende meget illustrerende eks-
empel skal her anføres efter
Hildebrand Meyers Bergens-
beskrivelelse fra 1764, hvori
det berettes om Bergens
Domkirke:
» Efter Testamente dat. Ber-
gen den 20 Junii Ao. 1741,
haver en Kiøbmands Enke her
i Staden ved Navn Susanna
avgangne Herman Møllers foræret til Kirken 500 Rår.,
hvorfor skulde giøres et Par Sølv Stager til Vox Lysene
paa Altaret, hvilke og udi Aaret 1742 blev forfærdiget,
og veyer 716 Lod 11/> Quintin af Kiøbenhavns Prøve;
Hvorhos Hun forordnede, at de som derav, enten ved Copu-
lationer, Lig-Begiegnelser eller i andre Tilfælde sig ville
betiene og have dem paa Altaret, skulle for hver Gang
give til Kirken 16 Skilling Danske, med mindre det var
Hendes Arvinger eller paarørende, da skulle de have dem
omsonst. Item at samme ikke skulde bruges uden hver
Høitids Dag, og ellers ved andre almindelige Solenniteter
i Kirken.*
Der lyser den ædle giverindes selvfølelse ud af disse
karakteristiske gavebestemmelser om stagernes brug kun
til høitids og ved almindelige solenniteter, og slegtsfølelsen
faar sit udtryk i det betegnende træk, at hendes arvinger
og paarørende skal faa bruge dem ved copulationer og
ligbegiegnelser ikke mod en afgift af 16 skilling, som andre
dødelige maatte betale for stasen, men rent omsonst. Sta-
gerne, fortæller Hildebrand Meyer, ,er her i byen av en
Mester-Guld-Smed, meget smukt og efter en ret moderne
Fig. 185.
Sølvstager af trondhjemsk arbeide.
Nordmands merke.
Fig. 187.
Fig. 185 stemplet med guldsmed Jon Eliasen
Fig. 186 stemplet med guldsmed Jørgen Lemans merke.
Fig. 187 stemplet med guldsmed Tore Andreas Friis’s merke.
Modele forferdiget.* De var forsynede med indgraverede
vers, som er saa karakteristiske, at de her skal gjengives.
Paa den ene stod:
Milde Gud og Lysets Fader
Som for os i Naade lader
Lyset skinne i dit Ord;
Flyt ei bort din Lyse Stage;
Lad den Lyse alle Dage!
I dit Hus og paa dit Bord.
Paa den anden stage var graveret:
Jesu Verdens Lys og Ære!
Lad vor Gang i Lyset være,
Hielp vi her maa vandre saa:
At vi maa naar Øyet lukkes
Og vort Lys i Døden slukkes,
Arve-Deel i Lyset faa.
Det er meget interessant
her at spore en gjenklang af
den gamle kirkelige symbolik,
som i middelalderen knyt-
tedes til lysestagen, særlig
altarstagen, som bærer af or-
dets lys. De smukke og
velformede verselinjer skyldes
en geistlig digter, som ikke
hører til tidens daarligste; det
skulde være ganske interes-
sant at vide hvilken. Stagerne
findes nu ikke længer i dom-
kirken. De er vel forsvundne
ved restaureringen, da der under en forstaaelsesløs ledelse
fjernedes hele det gamle inventar, deriblandt de store lyse-
kroner. Korskirkens stager blev jo i sin tid ,omarbeidet*,
domkirkens sandsynligvis indsmeltet, eller, som Mariakirkens
kalke solgte.
Messing og tin var de vanligste materialer for renæs-
sancens lysestager, rokokoens former findes ofte udført i
sølv. Det ædle metal var blevet billigere og smagen
flottere. ’
Norske sølvarbeider fra det 18de aarhundrede er ved
de allersidste aars undersøgelser kommet frem i ganske
betragtelig antal; den historiske udstilling i Trondhjem 1897
bragte meget Trondhjemssølv frem til de kunsthistorisk
interesseredes kjendskab, og ved den kulturhistoriske ud-
stilling i Kristiania 1901 øgedes vor kundskab om de øst-
landske byers guldsmedarbeider, ligesom adskillige gamle
bergenske sølvsager er blevet fremdraget. Den store
mængde af disse arbeider er i rokoko, og de lysestager,
som findes deriblandt — desværre ikke ret mange — illu-
strerer paa det bedste de rigere hjems udstyr med lysred-
skaber ved denne tid.
Fig. 186.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
