Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Det 18de aarhundrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De her gjengivne lysestager, fig. 185—188, er alle fra
samme by, den rigeste i Norge paa gammelt sølv, Trond-
hjem. Formuerne har ikke skiftet eier saa raskt der nord
som vesterpaa i Bergen, hvor fiskehandelens og skibsfartens
vekslende udbytte har voldt saa mangen gammel slegts
tilbagegang, eller som østenfjelds, hvor trælasthandelens
konjunkturer har bragt saa mange omskiftelser. Den trond-
hjemske rigdom var nemlig ofte bundet til jordgods; det
gav mere stabilitet. Og sølvet bevaredes i slegterne.
Fig. 188.
Stager og lysesaks med stativ, trondhjemsk sølvarbeide.
Trondhjems domkirke.
Indskrift: Givet til Trondh: Dom Kierke af Borger og Maller
Jens Sandberg og Hans Hustru Karen Strøm.
Stemplet med guldsmed Jens Peter Dorenfeldts merke (+ 1788).
I den store samling sølvtøi, som gaar som samlet arve-
gods fra ældste søn til ældste søn i den Knudtzonske familje,
er endel sølvstager af enkle former og af indbyrdes ikke
meget forskjellig udseende, men stemplet med tre forskjel-
lige trondhjemske guldsmedes merker, og tilhørende midten
af første halvdel af det 18de aarhundrede. (Fig. 185—186).
Guldsmedene er Jonas Sørensen Zelius, Jon Eliassen Nord-
mand og Jørgen Leman. I en anden Trondhjemsfamilies
eie er den rigere udførte stage fig. 187 fra anden halvdel
af aarhundredet, stemplet med guldsmed Tore Andreas
Friis’s merke; han virkede som mester fra 1756 til sin
død 1777. Men rigest udfolder rokokoen sig paa de to
massive sølvstager og den til sættet hørende lysesaks og
stativ fig. 188, en gave til Trondhjems domkirke af byens
borger Jens Sandberg og hustru Karen Strøm. Paa fod-
stykkerne er i ophøiet arbeide fremstillet de for stilen saa
karakteristiske muslingformede ornamenter. Efter stemp-
lerne er dette sæt stager og saks udført af guldsmed Jens
Peter Dorenfeldt, hvis virketid falder fra midten af aar-
hundredet indtil 1788.
Saaledes er samtlige disse stager trondhjemsk arbeide
fra rokoko-tiden og repræsenterer stilens strengere som friere
former. En tilsvarende række kan ingen anden norsk by
opvise, saavidt vort nuværende kjendskab til ældre norske
sølvarbeider gaar.
Det 18de aarhundrede. 51
Af udenlandsk sølv, særlig Kjøbenhavnerarbeider, fandtes
i sin tid adskillig i norske hjem. Hvor meget heraf gik
ikke tabt ved nedsmeltningen til landets finansielle redning
efter 1814, da mange ofrede omtrent alt det sølv, som de
havde, til Norges Bank!
Men rokokoens elegante linjer blev jo ikke udelukkende
formet i ædelt metal. Tin var ogsaa meget anvendt og
tinsager skattet ganske høit. Udført i fint engelsk tin var
stagerne vakre prydgjenstande, især saalænge ikke slid og
skuring havde sat sine merker paa dem. Det gjaldt at
behandle dem varlig, saa man ikke med den stundesløse
Vielgeschrey maatte udbryde: ,De er ikke skurede med
aske; de ere skurede med sand, og det just fordi jeg saa
ofte har forbudet det.* Bergensk tinarbeide er den arm-
stage og de to enkle lysestager (fig. 183—184), som er
afbildet over kapiteloverskriften; de er udført af en af
Bergens bedste kandestøbere, Hans Christian Byssing, som
tog borgerskab i 1745. Stagerne viser nogen formlighed
med de trondhjemske sølvstager fig. 185—186. Armstagens
skaft og fodstykke ligner derimod stagen fig. 187, og er
særlig eiendommelig ved de krumme eller vredne linjer.
En roligere, strengere form har armstagen fig. 189, fra
Folkemuseet, et godt tinarbeide, men desværre ikke stemplet.
Af tinstager fandtes der i et jevnt borgerligt hjem i det
18de aarhundrede gjerne et par sæt; de nyanskaffede var
som de store sølvstager i domkirken af moderne modele*,
men der var selvsagt mangt et hjem, som havde i behold
fra gamle dage de festligere, bredere og rundere renæs-
sance-stager af tin og messing. Den feirede digterinde
Dorothea Engelbrechtsdatter efterlod sig ved sin død i
Bergen 1716 fire tinstager og to messingstager, sikkerlig
NF:
Fig. 189. Armstage af tin.
af disse former. Hvor meget et par stager dengang blev
betalt med, faar vi vide af skiftet; ved auktionen solgtes
nemlig messingstagerne for 3 ort, 9 skilling. Men det
kostede at skjænke begge bedemændene ,naar de kom og
gik* ved begravelsen 3 ort, 12 skilling. Saa det viser
sig, at var det i den tid billigere at leve, saa var det dog
dyrere at dø end i vore dage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
