Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Det 18de aarhundrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56 Det 18de aarhundrede.
lanterne". Det er de kinesiske lygter, som i det 18de
aarhundrede kom til Europa, der har givet ideen til vor
glaskrone ; en ganske kuriøs forvandling og en endnu merke-
ligere vandring fra Kina over Frankrige til en norsk kirke
har den kinesiske lygteform her foretaget.
De smukke lyseholdere med prismer, som har tilhørt
Teie herregaard, fig. 210—211, er noget yngre former.
Vægarme til et par lys, som fig. 211, kaldtes gjerne giran-
doler. Lysekronen fig. 212 er af den for det 19de aar-
Fig. 210.
Kandelaber og girandol fra Teie herregaard.
hundredes begyndelse vanlige form, men afbildes paa denne
plads for at supplere rækken.
Disse prismekroner var skabt til at straale i festens
sale, men virkede ikke med den rette høitid i et kirke-
interiør. De kirkelige lysekroner var gjennem det 18de
aarhundrede gjerne af messing, om end leilighedsvis ogsaa
glaskroner forekommer. Her skal afbildes et par kroner
af træ, fig. 213—214, eiendommelige ved overførelsen af
renæssance- og empireformer fra metal og glas i træma-
teriale; særlig morsom er fig. 213, hvor de bøiede spilrer
under den krans, der bærer lysarmene, vistnok er en efter-
ligning af de rækker af slebne glasstykker, som paa prisme-
kronerne er hængt i bugter under kronen.
Et eiendommelig redskab, som i det 18de aarhundrede
fandtes sat i forbindelse med glaskronerne, var runde, hule
»glaskugler* fyldt med vand, hvis funktion det var at tjene
som en linse, der samlet og spredte lysstraalerne. Disse
kugler hang under lysekronerne, eller blev hængt frit op
foran et lys eller en lampe, og har paa saadant sæt været
i brug helt til vore dage, for eksempel i skomagerværk-
steder. De kaldes ofte ,lampekugler*: antagelig er det
saadanne kugler, som menes, naar der i fortegnelsen over
i
å
å
i
t
1
4
4
%
på
KERK.
raadmand i Kristiania Peder Leucks (+ 1693) indbo nævnes
»rundglas at hænge over bordet". Paa Eidsvolds verks
hovedbygning eiet Carsten Anker ifølge indbofortegnelsen
af 1823 ,tre smaa kuglelamper*", men om der hermed
menes kugleformede lamper eller lyssamlende kugler, er
vanskelig at afgjøre. De par saadanne glaskugler, som
Folkemuseet eier, er fra de første aar af det 19de aar-
hundrede. (Fig. 216).
Inden kapitlet om det 18de aarhundrede sluttes, maa
nogle linjer ofres paa omtalen af den opfindelse, som blev
gjort i Frankrige straks før den store revolution, og som
paa sit omraade havde noget af revolutionen i Sig, nemlig:
Argands lampe. Den epokegjørende opfindelse bestod i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
