Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- VI. Det 19de aarhundrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
 |
| Fig. 218. Lysestage af plet. K. K. |
|
| Fig. 219. Dobbeltstage med skjerm. N. F. |
|
| Fig. 220. Lysestage af blaat glas. N. F. |
VI.
Det 19de aarhundrede.
Talglysenes og tranlampernes sidste dage. — Det moderne gjennembrud. — Lamper og lys
hos storfolk og smaafolk. — Fremtidens lys og lysredskaber.
Saa kommer da det 19de aarhundrede omsider
med de store revolutioner, som helt gjorde
ende paa de gamle belysningsmaader og
-midler. Ild og lys var endnu i vore oldefædres
tid paa land og i by næsten middelaldersk; i
empire-stagerne brændte talglysene og vokslysene hyggelig og
gammeldags som de havde brændt i renæssance-stagerne,
og som de havde brændt i de gotiske, ja i de romanske
stager. Den hele forskjel bestod i, at nu havde man lys
i alle hjem, før bare i de faa, eller i den allerældste tid
bare i kirkerne. Der var blevet saa mange flere, men
slet ikke saa meget bedre lys. Endnu tændtes
tyristikkerne mangesteds for at spare paa de kostbare lys, som
skik havde været i den fjerneste sagatid. Tranlamperne
var i almindelig brug overalt, hvor ikke folks næser var
for fine for osen — og det var bare de allerfineste. Der
var saavist middelalder i Norge, som der var enevælde
i Danmark helt til aarhundredets midte — lidt modificeret
begge to, men alligevel ægte nok.
Revolutionerne, som kom slag i slag, betegnes for en
del ved stearinlys og moderatørlamper, men endnu mere
ved stenoljen, petroleum og lampeglas og fyrstikker. Siden
kommer som det allermest revolutionerende: gas og
elektricitet. I løbet af en menneskealder omtrent forsvandt da
middelalderen saa fuldstændig, at den knapt kan spores i
de fjerneste kroge, selv om man leder med lys og lygte.
Endnu i 40-aarene er alt ved det gamle. I en
kulturhistorisk skildring af norske forholde i 1845 skriver
Immanuel Ross:
„Og belysningen indi husene var ogsaa tarvelig. Kun
en enkel praas stod paa bordet i de fleste middelstandens
stuer landet rundt. Om denne var da familien samlet,
husfaderen og husmoderen nærmest, de andre fjernere efter
sin alder og stilling. De fattige nøiede sig i regelen med
skinnet fra ovnen eller skorstenen eller en tyristikke. Kom
det lidt høiere, havde man en tranlampe. — Kun i de rigere
og fornemmere huse brugte man til hverdags flere lys og
da undertiden stearinlys. Ved festlige leiligheder greb man
sig mere an. Da kunde der brænde lys i høie stager
rundt om paa bordene, undertiden ogsaa paa væggene eller
i lysekroner under taget. — Ikke før adskillige aar efter
1845 begyndte saa smaat fedoljelamper med lampeglas at
trænge ind, og lamper til mineralske oljer ikke før omkring
20 aar efter. Den første ladning med parafin indførtes i
landet 1862.“
Hvordan der ved denne tid lystes op i sjøboderne, naar
silden var kommet til en vestlandsby en vinterdags morgen,
faar vi et billede af i Alexander Kiellands „Skipper Worse“:
„Helt op paa fjerde loft kom der lys i alle søhusene,
tranlamper stilledes hist og her — —. Men hvor jenterne
kværkede silden, der nøiedes de med det usalige talglys,
der stod paa en pinde, som var stukket midt ned i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Mon Jun 30 19:25:14 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/lysstel/0071.html
