Lys og lysstel i norske kirker og hjem / 60 (1907) Author: Fredrik B. Wallem Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Det 19de aarhundrede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sildehougen, og som altid voldte stor bekymring formedelst
snyden med vaade fingre, falden omkuld og andre
gjenvordigheder.“ Og gik man omkring i Skipper Worses by
om kveldene, naar den korte vinterdags graalys var over,
saa fandt man, at „i de smaa butikker brændte tranlampen
eller et talglys; i de finere var man begyndt med en
hængende moderatørlampe, som skar gamle folk i øinene.“

Disse tranlamper, som lyste i smaastuer ved
aarhundredets midte, særlig vestpaa og opover kysten til det ytterste
nord, var ikke længer alle som de gamle koler. De blev
til slut helt moderne indrettet, tranlamperne, de sidste
aartier, før de med ét skulde forsvinde; tekniske forbedringer
gjorde dem helt ugjenkjendelige. Vegerne blev
forbedret, de fik lufttilgang under forbrændingen og
lampeglas over flammen, ja til slut kom der kuppel over
lampen. En lampe af denne
moderne type kaldtes
nordpaa bammellampe
efter den tyske
fabrikants navn, som stod
indstemplet. Koler og
tranlamper af de yngste
former er afbildet fig.
221—224.

Fig. 221. Fig. 222. Tranlamper. N. F.

Fig. 223. „Bammellampe.“ N. F.

Fig. 224. Kole. N. F.

Men var det
sparsomt med lysredskaber
i den jevne
middelstands hjem, saa kunde
udstyret til gjengjæld
være ganske flot i de
mere velhavende
patricierhjem, og hos de faa
rigmænd helt luksuriøst.

Et ganske udmerket indblik i et norsk rigmandshjem
fra begyndelsen af det 19de aarhundrede faar vi af den
udførlige fortegnelse over indboet i Eidsvolds hovedbygning,
forfattet som auktionskatalog i 1823, da Carsten Anker efter
sin konkurs maatte sælge sit nydelige hjems kunstskatte
og løsøre: Her opregnes i de forskjellige rum et meget
betragtelig antal lamper og lysestager; da der neppe kan
gives et fyldigere billede af et rigt norsk hjem for
hundrede aar siden, skal i det følgende Eidsvoldsbygningens
udstyr med lysredskaber gjennemgaaes, idet rummene
opregnes i den orden, hvori de forekommer i katalogen:

„Kabinettet indenfor hjørnestuen: 1 glaslampe rund, med
broncegarnering og tilbehør.

Hjørnestuen: 1 rund glaslampe med broncegarnering og
tilbehør.

Spisestuen: 2 alabastes lampevaser, brøstfældige. 2
argantiske lamper paa væggen, røde laquerede. 1 glaslampe
til tre lys.

Nystuen: 2 store alabastes lampevaser med løse hanker.
2 girandoler paa væggen, til 3 lys hver. 2 argantiske
lamper.

Kabinettet indenfor nystuen: 1 argantisk lampe med
sleben glasbund til 2 lys med forgyldte lænker og zirater.

Den gule sal: 4 gule laquerede argantiske lamper.

Det lille kabinet over for bibliotheket: 1 argantisk
comptoirlampe, rød laqueret.

Kabinettet ved kongens sovekammer: I pletteret
natlysestage. 1 stor toilettespeil med mahognie-ramme og
lysearme. 1 glaslampe med bronceret garnering.

Kongens audiens-gemak: 1 lysekrone til 6 lys.

Værelset ved siden af kongens garderobe: 1 bronceret
gibsdukke med 2 lysepiber, lidt beskadiget. 1 do. do.
med messinglampe.

Bibliotheket inderst: 1 glaslampe med blikbeslag.

Bibliothekets yderste
værelse: 1 glaslampe
med bliktilbehør. 1
stort sort beiset
skriveranstalt med skuffer, 2
lyse-piber med blikhuus,
sandhuus og oblathuus.
1 contoir lysestage med
2de piber og grøn
skjærm.

Rigsdags Salen: 4
argantiske lamper, røde
laquerede.

I den grønne
hjørnestue: 4 blaae laquerede
argantiske lamper. 6
pletterede lysestager. 2
røde laquerede
lysebakker med pletterede kanter og med 2 staallysesaxe.“

Dette er værelsernes faste udstyr. Adskillige værelser
synes ikke at have havt lysredskaber som udstyr; naar
der her trængtes lys, blev der bragt ind stager og lamper
fra oplagsrum og skabe, hvoraf der var flere vel forsynte.
De simplere sager var anbragt i pulterkamrene, de
kostbarere i sølvskabet og glasskabet; der opregnes følgende:

„Pulter-kammeret no. 2: 2 glaslygter med jern. 1 liden
grøn bliklampe. 1 dobbelt lyseplade af blik. 2 grønne
argantiske lamper med glas, forgyldte zirater i casse. I
glas natlampe. 1 lygte af glas i kasse med en pibe. 1
comptoir-lampe med flad vege. 4 runde lamper med pibe.
2 smaa natlamper. 1 sy-lampe med laag. 1 kurv med
6 lamper.

Sølvskabet: Plet: 10 lysestager, hvoraf de 2de med 3
arme og de 4 med 2 arme. 1 par runde spillebord-stager.
1 par ovale do. 2 par mindre do. 2 par gamle
spillebordstager. 1 par plader med saxe og 2de slukkere. 1 par
lysebretter med saxe. 2 lysestager i form af vaser,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>