Lys og lysstel i norske kirker og hjem / 61 (1907) Author: Fredrik B. Wallem Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Det 19de aarhundrede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

bestaaende af agat med stærk forgyldning. 2 rød laquerede
spillebordstager. 1 par polerede lysesaxer 8 kantet øre.
1 simpel lysesax.

Skabet ved den gule sal: 2 glaslamper med
messingarme. 5 do. uden messing. 2 argantiske do. blaae
emaille og forgyldte med 2 arme. 1 rød emaille
argantisk lampe uden arme. 1 messing do., større. 2
argantiske lamper, hver med 3
armer og rød lakeret, meget
smukke. 2 messing
bordlamper, 1 af glas paa
messingfod. 3 smaa
kuglelamper. 2 smaa vaselamper til
2 lys i hver. 2 større do.
til et i hver. 2 do. høiere
med rund fod til 3 veger hver.
1 lav do. til 3 per. 1
messing voxstabel.

Fig. 225. Hængende lyseplade. N. F.

I fadeburet: 4 fayence
lysestager. 3 gamle laquerede
lyseplader. 5 messing
lysestager. 5 do. mindre, —“

Det mest eiendommelige ved dette rige udstyr er de
talrige argantiske lamper, hvoraf der fandtes over et snes,
de fleste lakerede i blaa, røde, gule og grønne farver eller
emaljerte og forgyldte. Desuden en række andre lamper
af forskjellig materiale, form og indretning, blandt andet
lamper indsat i saadanne dekorative vaser, som i udlandet
gjerne prydet kaminpladen. Etpar af de argantiske
lamper var anbragt paa væggen, de øvrige var sandsynligvis
for den overveiende del bordlamper; enkelte har maaske
været hængelamper. Af flere udtryk, som for eksempel
„glas lampe til tre lys“, synes det, som om lampe ogsaa
har betegnet lygte, og en glaslampe med broncegarnering
var kanske noget lignende som fig. 215. Til selskabsbrug
var der mange lysestager og armstager, dels til de festlige
borddækninger, dels til spillebordene; derimod til
arbeidsbrug og til kontorbrug mange lyseplader, som ogsaa blev
anvendt til soveværelsets belysning. Men som det synes,
var der af lysekroner bare en eneste.

For nu at give et modstykke til herregaardens rigdom,
skal her meddeles lysudstyret paa de Carsten Anker
tilhørende mindre gaarde, hvis løsøre ved samme auktion kom
under hammeren. Forskjellen vil straks springe i øinene,
og man har et billede af, hvor enkelt udstyret var i de
hjem, hvor ikke landets første mænd og fineste selskab
færdedes, men hvor smaafolk holdt til.

„Paa gaarden Aamodt: 3 beisede lysestager med messing
piber. 2 staal lysesaxe. 1 blikfyræske.

Paa gaarden Skraarud: 3 lysestager med messingpiber.
1 lampe uden stage. 2 blik lyseplader. 1 lysestage med
skjerm. 1 staal lysesax. 1 grøn lampe.

Paa gaarden Ouer: 1 par pletterede lysestager med
lysesax. 1 par lysestager af træ, laquerede. 1 lampe.

Paa gaarden Eidsætter: 1 grøn og hvid lysestage. 1
bliklysplade. 2 jernlysestager med piber.“

Gaardenes udstyr er som det var paa bondegaarde fra
de foregaaende par aarhundreder: nogle faa stager af træ,
jern eller blik, samt en lampe eller to af mere moderne
arbeide. De nævnte lampestager var sandsynligvis af samme
art som tranlamperne fig. 221—222, og de i hovedbygningen
paa en af gaardene nævnte lysestager med skjerm var
neppe meget forskjellig fra fig. 219. Lyseplader, gjerne
med to piber, havde den vanlige aflange form som fig. 226,
en type, som endnu til vore dage har holdt sig paa
kontorerne, hvor pladen kom til god nytte, idet man der lagde
lak og signet, pen og blyant, og satte blækhuset imellem
lysene — med andre ord lavede et skrivestel. Udbredt
overalt blev den enkle lyseplade, eller lyseblakkert, gjerne med
lyseslukker fig. 248, en form, som ligeledes har holdt sig
til vor tid og i sin praktiske hændighed sikkerlig vil
vedblive at være i brug, saalænge der endnu bruges lys og
lysestager i almindelige hjems soveværelser.

Og det kan nok blive nogle aar fremover, trods
elektriciteten.

Fra 20-aarene af det 19de aarhundrede indtil 60-aarene,
da det store gjennembrud i hjemmenes belysning endelig
kom, blev der paa de tekniske omraader gjort mange
fremskridt. Men der var ingen tilsvarende udvikling paa det
kunstindustrielle omraade; lysredskabernes former viste
nærmest kunstnerisk tilbagegang. Thi ingen ny tidsstil
havde skudt frem efter empiren. Stilløs var tiden henimod
aarhundredets midte, uden sikker smag, uden nye ideer,
fantasitom. Derfor blev den egentlig aldrig løst, den opgave,
som laa saa nær og ventede paa sin løsning: opgaven at
give det nye lysredskab, oljelampen, en selvstændig
kunstnerisk form, afpasset efter lampens væsen, dens
eiendommelige egenskaber. Var
oljelamperne
fremstaaet i en tid, da
haandverket stod høit, da
smagen var sikker, og
tidens stil fast udformet,
vilde de efterhaanden
være blevet iført den
karakteristiske form, som klart udtrykte deres
bestemmelse. Man vilde da ikke have seet saadanne
kunstindustrielle abnormiteter som bordlamper i form af
hjuldampskibe eller lokomotiver, slig som leilighedsvis forekom
i vore hjem for halvhundrede aar siden.

Fig. 226. Lyseplade med to piber. Messing. N. F.

Med det kunstneriske forfald og de store opfindelser i
første halvdel af forrige aarhundrede, som her kortelig er
berørt, skal vor skildring af lysredskabernes historie i vort
land slutte. Afslutningen er helt naturlig for flere af de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>