Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Madagaskars Geographie og Naturprodukter i Almindelighed - a) Kyststrøget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
relse som smaa Mbler og kan, naar den torres, opbevares
længe uden at gaa i Forraadnelse; den anvendes tildels i
Medicinen, iscer i Hjertesygdomme. Et andet Troe, der i Ud
seende ligner dette noget, er Vaavantaka, hvis oval-runde
Frugter ere stirre end Appelsiner (omgivne af et haardt Skal
og indesluttende en Mængde haarde Kjærner), og hvis Kjød
smager syrligt og lceflende. De mangle ganste Tcmgena
frugtens giftige Egenstaber, der har skaffet den en saa sørgelig
Berpmthed som et tjenende Middel for de Indfødtes Ordalier,
og spises med Begjærlighed. Paa de fleste Steder af Kyst
strogot og tildels ogsaa i Indlandet, navnlig i Betsileo, voxer
ogsaa Morbcertrceet, hvis sorte eller mort’erode Bcer og hvis
store Betydning for Silkeavlen ere nokfom bekjendte. Forresten
faaes det Meste af den madagassiske Silke ikke af den fra China
nedstammende egentlige Silkeorm, der kun lever paa Morbcer
trceet, men af en egen Art (Li-oosra oaMui?) der lever paa et
andet hertillands almindeligere Træ, kaldet Ambarivatry (0/-
tisus oajauus). Paa Vestkysten voxe ogsaa Tamarinder i be
tydelig Mængde. De egentlige Næringsmidler, der dyrkes i
ftprre Udstrcekning paa Kysten som inde i Landet, ere, foruden
Ris (Hovednceringsmidlet), Manihok (her kaldet Mangatara-
Blaatrce), sode Poteter (Batates) og paa sine Steder Jams-
Guropceiste Poteter derimod ville ikke ret trives paa Kysten, da
Klimatet er for varmt. Det samme gjælder nok ogsaa Mais,
der sjelden eller aldrig dyrkes i Kystlandet, men er temmelig
almindelig i Indlandet, iscer i Betsileo. Dette er ogsaa Til
fældet med det saakaldte Kafferkorn, der i Zululandet er saa
vel kjendt under Navn af Amabele, men hertillands, hvor det
hedder Ampemba, kun dyrkes paa enkelte Steder i Indlandet,
men er lidet agtet af de Indfødte, medens vi Norske, som
kjende dets Brug fra Zulu, like det godt, navnlig i Brod,.som
ved en Iblanding af Amabele faar en Smag, som behagelig
minder os om Rugbrod. I Radama I’s Tid begyndte man i
Emerina at dyrke europceiste Kornsorter, baade Rug, Byg og
Hvede, og Historien fortæller, at de trivedes nokfaa godt. Nu
er der nok neppe noget Spor af de to førstnævnte, medens man
derimod i de sidste Aar har begyndt at opfriske Hvededyrk
ningen saaledes, at vi i det sidste Aar have kunnet faa kjobt
8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
