Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Madagaskars Geographie og Naturprodukter i Almindelighed - a) Kyststrøget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9
denne Kornsort her til rimelige Priser, og det er at haabe, at
den har en Fremtid for sig, da Høilandets Sletter synes at
passe udenærket for den, og den kan dyrkes uden at indskroenke
Risen (der er og bliver Madagassernes Kjæledoegge), fordi den
kroever et ganske andet Terrain end det, vaa hvilket Risdyrk
ningen er mulig; thi denne er udelukkende indflrcenket til saa
danne Strog, som en stor Del af Aaret ganske kunne sættes
under Vand, hvilket dog her vaa Madagaskar kun er en Brokdel
af det dyrkbare Land. Derfor vilde Landet, om Hvededyrk
ningen kom ret i Gang, kunne brodfooe mangedobbelt saa mange
Mennesker som nu. Kun Skade, at her ingen MMe gives, og at
det falder vanskeligere med Hveden end med Risen at stode
den i en Morter. Om man dyrker Hvede i nogen betydeligere
Udstrækning vaa Kysten, hvorom vi her nærmeft tale, kan jeg
ikke med Bestemthed sige, stjønt franske Geografer paastaa
Havre har man, saavidt mig bekjendt, ikke førsogt at dyrke her,
stjMt den udentvivl maatte kunne trives i Høilandet, isoer i
visse Dele af Betsileo, og hvis Hesteavlen, der i de senere Aar
synes at have tiltaget noget i Hovedstaden og Omegnen, skulde
saa nogen betydelig Fremgang, vilde man vist med Fordel
kunne dyrke den som Foder.
Af dyrkede KjM’envcexter har man nu saavel vaa Kysten
som isoer i Emerina begyndt at loegge sig efter de vigtigste, som
Kaal, Gulrodder, Timiau, Persille, Rceddiker, Silleri, Erter,
forskjellige Arter Nonner, Log, Grceskar, Agurker og Meloner
(Vand- og Sukkermeloner) o. s. v., der trives udenærket, men
dog endnu kun dyrkes af Faa og derfor ere meget dyre. Man
er isoer bleven ansporet til denne nyttige Bedrift af de franske
Missioncerer, der have faaet et Stykke Jord af Regjeringen,
hvor de nu, forudeu audre Frugter, ogsaa dyrke Vindruer
og ZObler. Vinavlen synes dog ikke Madagasserne at ville
Icere at forståa sig vaa; thi vistnok avler man i Emerina (neppe
paa noget andet Sted vaa hele Ven) nogle Druer, der tildels
ogsaa bydes til Salg til urimelige Priser, dog billigere nu end for
nogle Aar siden; men man førstaar ikke at lave Vin af dem, men
5) I det sidste Aar har det dog desvcerre vist sig, at det ikke er alle
Aar, Hveden vil trives her i Indlandet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
