Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Madagaskars Geographie og Naturprodukter i Almindelighed - a) Kyststrøget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
spiser dem raa, oftest umodne. Af Træfrugter har man og
saa her faaet indfort de almindelige tropiske, nemlig Bananer,
Bibas, Ferskener, Citroner, Appelsiner, Ananas og Mango, hvilke
sidste synes at have oprindelig tilhort Madagasserne, medens
de andre uden Tvivl ere indforte. De dyrkes derfor ogsaa
næsten blot paa Kysterne og i Emerina (og tildels i Antsianaka),
medens de ere lidet kjendte ide andre Provinser. De blive
ogsaa paa Kysten baade stirre og bedre end i Indlandet, hvor
Jorden er magrere og Varmen mindre. I Emerina voxer og
saa Granatcebletrceet, som jeg derimod ikke mindes at have seet
paa Kysten. Paa Vestkysten har Væxtriget nok i flere Hen
seender en anden Charakter, men er forholdsvis mindre kjendt.
Efter Nogles Angivelse sindes her ogsaa det i Handelen be
kjendte Sandeltree. Af vildtvoxende spiselige Boerfrugter gives
der ikke mange. Den vigtigste er paa Kysten og i Skovene de
saakaldte Vaa-rog, en Art Bringebcer, storre end vore, men
ikke saa velsmagende. Paa sine Steder i Skovene og navnlig
i Overgangslandet mellem Skovene og det flade Kystland ere
Veikantene ganske rode af denne Frugt. Fremdeles findes der
paa de fleste Steder, iscer i Indlandet, en Sort storre Bcer med
et syrligt, kornet Indhold, bekjendt blandt Englænderne under
Navnet Cape Goosberrys (Cap-Stikkelsboer), stjønt de rigtignok
kun have en saare fjern Lighed med Stikkelsbcer, da de ere
mindre og surere end disse og desuden ikke voxe paa en Busk,
men paa en urteagtig Stilk. Syltede smage de noksaa godt,
medens de, spiste raa, ere mindre sunde. Paa en Sort Tid
sler sindes her ogsaa en syrlig Frugt, som godt lader sig bruge
til Syltetpi. Desuden voxer her en Art „Jordnødder" (en
Tomme lange og lidt tykkere end et Penneskaft, med et tyndt
Skal og en hvid, melagtig Kjerne), der, ristede, kunne spises
til Tidsfordriv.
De fleste af de ovennævnte og mange andre dyrkede Frugter
ere indforte af Franskmandene, (hvorfor de tildels endnu boere
franske Navne), dels af franske Missionerer, dels og det for
nemmelig af franske Colonister paa Kysten.
Endelig har jeg at nævne blandt de paa Kysten dyrkede
indfoite Væxter nogle, hvis Frugter hore til de bedst kjendte
europceiste Handelsartikler og vist inden saa Aar ville indtage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
