Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Madagaskars Geographie og Naturprodukter i Almindelighed - a) Kyststrøget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
Fenerina af sydover, der hjemsøges af den, medens de nord
ligere Dele af østkysten samt hele det ovrige Land gaar fri.
I „Regntiden" er der dog i Regelen ikke Regn mere end 3—4
Dage i Rad, hvorpaa der igjen folger nogle regnfrie Dage,
og selv paa Regndagene er det ofte klart lige til over Mid
dag. Imellem Kl. 2 og 4 bebudes gjerne Regnen af en stærk
Torden, medens Himmelen paa samme Tid, ofte med en for
bausende Hurtighed, bedækkes med morke Skyer. Mellem Kl.
9 og 12 ophorer somoftest Regnet. Tordenen er stærkest i
Regntidens Begyndelse (fornemmelig i December) og ledsages
da af frygtelige Lyn, der ofte slaa ned og dræbe baade Folk
og Fce, Noget, hvorvaa vi navnlig her i Hovedstaden noeften
hvert Aar have Erempler nok. Nu forT iden ere dog alle Kirker
og offentlige Bygninger samt de fleste Europæeres og mange
madagassiske Stormænds Huse førsynede med Lynafledere,
der her kunne faaes til meget billige Priser (4—6 Doll.) De
Aftninger, det ikke lyner, eller efterat Lynet er ophort, har
man ofte et pragtfuldt Kornmo („lydlose Lyn"), stærkere, end
jeg nogensinde har seet det hjemme i Europa, naar undtages
enkelte Aftninger i Basel. Det er forresten felvforstaaeligt,
at, hvad der ovenfor er sagt om Regntiden, gjælder ikke blot
Kysten, men ogsaa Indlandet, kun at Regnet der gjennemsnitlig
er mindre, stjønt det paa enkelte Regndage vistnok regner
fuldt saa voldsomt her som paa Kysten, da Regnet ofte ikke
bare drypper ned — som hjemme i Norge — men formelig
strommer ned, saa Bcekke og Floder i en Times Tid eller
to flyder over sine Bredder, og man kun maa undre sig over,
at de hertillands almindelige Straatage kunne modstaa denne
Syndflod saavidt, som de gjore. Det er forøvrigt en Selvfolge,
at den angivne Overgang mellem den torre og den vaade
Tid eller,,om man heller vil, mellem Sommer og Vinter
ikke er en brat, men en gradvis, og at den ogsaa varierer
noget (dog ikke ret meget) ide forskjellige Aar. Naar Lceseren
kun fastholder (hvad der er sikkert), at December og Januar
ere de varmeste og regnfuldeste Maaneder, og at Juni
og Juli ere de torreste og koldeste, saa vil han selv let
kunne danne sig et Billede af den gradvise Overgang mellem
disse to yderligheder I Skovene er forresten „Regntiden"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
