Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Madagaskars Geographie og Naturprodukter i Almindelighed - a) Kyststrøget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41
langt mere variabel, om der ellers kan tales om nogen saadan
i et Strpg, hvor Luften altid er saa fugtig, at man paa ingen
Tid af Aaret kan være sikker for et drabeligt Regnskyl. Den
tørreste Tid er nok her Tiden fra Slutningen af October til
Midten af December, medens de ellers tprre Maaneder Juli—
Septbr. her fynes at være de regnfuldeste. Nogen egentlig ge
nerende Kulde under denne eller hin Skikkelse kan der ikke
blive Tale om hverken paa Kysten eller i Skovene, men vel
paa sine Steder i Indlandet, hvorom Mere paa sit Sted.
Ihvorvel jeg senere i Korthed tænker at omtale de almin
deligste Sygdomme i Landet, skulde jeg vel dog her, medens
jeg taler om Klimatet paa Kysten, ikke ganske med Taushed
forbigaa den Sygdom, som man ikke med nogen Ret har be
tegnet som en Kystens Klimatsygdom (>: endemisk paa denne).
Enhver vil stjpnne, at jeg her sigter til min gamle „prøvede
Ven" Feberen, som for halvandet Aar siden slog Fplge med
mig op fra østkysten og endnu i dette Dieblik ncesvist nok
minder mig om sin Nærværelse. Den madagassiske Feber er
en Art Vexelfeber inwriuitwu»), der dog udenærker sig
ved et meget uregelmcessigt Forlpb, idet baade de enkelte An
fald ofte indbyrdes ere meget forskjellige, og den
Tid, som hengaar imellem hvert af dem, er saa godt som übe
stemmelig. Der kan saaledes ikke her blive Tale om en hver
anden-, tredie- eller fjerde- (o. s. v.) Dags Feber. Snart ind
finder den sig hver Dag, snart er der en Maaned eller mere
mellem hvert Anfald. Den melder sig gjerne fyrste Gang ved
übehagelige Trækninger i Extremiteterne, iscer i Leddene, samt
Hovedpine og en übegribelig Tunghed i Legemet, som om en
Møllesten var hængt om Ens Hals. Nnder disse Phcenomener
maa gjerne Patienten gaa tilsengs og bliver ofte et Par Dage
liggende i et Slags Dpfighed, nnder hvilken han har Fornem
melser som af stærk Spsyge. Derpaa bærer det da W med
de egentlige Feberanfald, heftig Frysen og Skjælven, som byder
al Beklædning Trods, saa en umaadelig Varme og endelig en
meget stærk Sved, hvormed Anfaldet for den Gang ophprer.
Dog er Patienten heller ikke (idetmindste ikke i den fprste Tid)
ganske rask i Mellemtiden, Noget, som muligens mere kan have
sin Grund i de Mediciner, som Organismen for Feberens Skyld
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
