Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Madagaskars Befolkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
61
dels beboes af noget blandede, dels af mindre bekjendte Stam
mer. Vi have paa denne Maade faaet Ven inddelt i tre
ethnologiske Belter: et ganske lidet i Nordost, et stort i
Midten og et mindre i Syd. Idet vi ganske overspringe det
nordlige, hvis tynde, lidet kjendte Befolkning synes at være en
Blanding af Betstmisarakaer og Nordsakalaver, dog raaere og
i sine Physiognomier mere negerlignende, end nogen af hine,
og forbeholde os senere at komme tilbage til den sydlige Del,
stulle vi nu først betragte nærmere det midterste, der baade er
det storste, bedst kjendte og bedst befolkede, ligesom det ogsaa
er dette, som har grebet mest ind i Vens Historie. Dette
Belte lader sig igjen efter Vens Længde dele i tre lange,
smale parallele, temmelig stærkt markerede ethnologiste Strsg:
1) Betsimisarakaerne i Vst, fra Kysten af til de store Skove
(„Alamasouterstove"); 2) Hsilændingerne i Indlandet mellem
Skovene i Vst og Skovene i Vest ; hertil horer indenfor det saa
ledes begrcendsede Strsg Hovaerne i Midten, Betsileoerne i
Syd og Antsianakaerne (hvortil ogsaa maa regnes Moromanga
slettens Beboere, ofte kaldet Antankay, samt de endnu sydligere
Bezonazonastammer) i Nord; endelig for det Tredie Sakala
verne i Vest, fra Vestkysten til op imod og tildels inde imellem
de vestlige Skove. Hver for sig af disse tre Klasser indtager
Vens ovenfor begrcendsede Midtparti i dets hele Længde, før
saavidt dette overhovedet er beboet. Hvad jeg har lagt til
Grund for denne Inddeling, er Sproget, der i disse tre Re
gioner er omtrent saa pas forskjellig!, som Norsk og Tydst.
Dog maa det mærkes, at Betsimisarakasproget og Sakalcwer
sproget synes at staa hinanden nærmere, end begge staa Hova
sproget (der tales i Indlandsprvvindserne med nogen Dialekt
forstjel i de førstjellige Egne), og at dette sidste igjen staar
Betsimisarakasproget nærmere, end det staar Sakalavasproget.
Idetmindste førstaaes Hovasproget noget bedre af Betsimisara
kaerne end af Sakalaverne, men dette beror vel ogsaa for en Del
derpcm, at Betsimisarakaerne nu i mere end 50 Aar have staaet
under Hovaerne og have Hovaer iblandt sig som Embedsmænd,
Soldater, Handelskarle o. s. v., ere blevne efterhacmden mere
vante til Hovasproget, end de mere uafhængige Satalaver i
Vesten. Dog er endnu Hovasproget saa lidet førstaaet ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
