Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Madagaskars Befolkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
der ved sin lettere Forbindelse med Europæerne (St. Augustin
bugten var tidligere et Udforfelssted for Slaver og besoges
endnu af ikke faa Skibe, dels Handelsskibe fra Bourbon, dels
Hvalfangere) ere blevne fcerdeles drikfældige, ere vistnok i
Almindelighed venligere mod Fremmede, men ogsaa stærkt til
boielige til Svig. De have saaledes faaet et slemt Ord for
oftere at have listet sig ombord i Skibene, dræbt Besætningen
og rovet Ladningen. De siges at være dygtig dovne, hvad
deres deilige, frugtbare og nogenlunde funde Land tillader dem.
Det er nok her, som hos Sakalaverne, iscer Qvinderne, som be
ssrgede daglige Sysler. Deres enkelte Stammer ligge i idelige
Smaakrige indbyrdes, der dog sjelden fore til megen Blods
udgydelse. Vi kunne snart haabe at faa nærmere Efterretninger
om disse, da det er blandt dem (i Tullear og St. Augustin)
vi jo netop nu tænke at paabegynde en Mission*).
Idet jeg nu forlader disse tre Klasser af Smaastammer
(Barastammen i det Indre samt Sydsstkystens og Sydvestkystens
Stammer), stal jeg bemærke, at Hovaernes Herredomme blandt
disse staar paa svage Fodder. Enkelte af dem betale lidt Tri
but nu og da, naar de tro at kunne hoste Wre eller Fordel
deraf, andre, som Andrai- og Mahafalistammerne staa ikke i
nogetsomhelst Forhold til Hovaerne.
Forladende Vens Fastland, stal jeg ncrvne, at de comoriste
Ver, som jo ogsaa, geografisk seet, paa en Maade hore
til Madagaskar, ere beboede dels af Suafelifolk, dels af Saka
laver, som ere flyttede derover, dels af Negere (mest som Sla
ver), dels af Arabere, der udgjøre den herskende Slamme, staa
under egne Sultaner (paa de respektive Ver), have indfort mu
hamedansk Gudsdyrkelse, bygget sig Mosteer og opfort ikke faa
andre Stenhuse i maurisk Stil o. s. v. — Tidligere bleve de
oftere foruroligede af fakalaviste Ssrovere fra Vestkysten, som i
sine smaa Canoer vodede sig ud til dem for at rove Gods og
Slaver. De havde vel i sin Tid lært denne Trafik af de
Tidligere have Katholikerne virket et Aars Tid her, ligesom de ogsaa i
gamle Dage have havt en Mission i Fort Dauphin (Anasi) og Omegn.
Blandt de andre Stammer paa Sydost- og Sydvestkysten saavelsom
hos Baraerne har der hidindtil ingen Mission været.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
