Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Madagaskars Befolkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
79
mange europceiste Ssrsvere, som i gamle Dage havde sit Til
hold paa Madagaskars Kyster. Kan ogsaa være, at det kun
er den gamle Malaiernatur, som aabenbarer sig her ; Malaierne
ere jo endnu bekjendte som slemme Ssrsvere, iscer i det ostindiske
Archipel. Nu, da Sakalaverne ere svagere og hine Abeboere
mægtigere end tidligere, er dette Rsvervcesen ophsrt og et ven
ligere Forhold opkommet mellem Sakalaverne og Beboerne af
hine Ver.
Bihave nu faaet en Oversigt over alle enkelte „bekjendte"
Stammer af nogen Betydning. Imidlertid tsr jeg kanske heller
ikke ganske overse to „übekjendte", som man altid har havt me
get Bryderi med at faa Rede paa: jeg mener „Kim os" og
„Wozimba". Af disse tilhore de Første ganste og aldeles
Digtningens Rige, medens de Sidste, som nu vistnok kun leve i
Sagnet hertillands, turde være en virkelig Folkestamme, som
endnu har sine Repræsentanter paa Afrikas Fastland.
Kim o s svare saa omtrentlig til vore norske Oldsagns
Dvcerge og have lige megen Virkelighed som disse. Jeg stal
ikke her dvcele nærmere ved alle de urimelige Skrsner, celdre
og nyere Forfattere have vidst at fortælle om disfe Underbørn,
hvis Stsrrelfe skulde variere mellem 18 Tommer og 3 Fod,
og som snart betegnes som scerdeles fredelige, snart som vilde
og krigerske o. s. v. (De benævnes i Regelen Kimos, kun hos
en Enkelt „Tarisbos"). Efter de Indfødtes Sagn ere de smaa,
menneskelignende Væsener, som bebo de af Mennesker übeboede
Bjerge og Skove. Paa Afrikas Vstkyst stal der være et lig
nende Sagn om en Dvoergestamme, som benævnes Miberikimo,
hvilket Navn vistnok er identisk med Kimos (Miberi-Kimos).
De, som have været naive nok til at ville opssge disse
Stammer, kunne ikke skjule sin Wrgrelse over, at Ingen af de
Indfødte, naar det kom til Stykket, vilde indlade sig paa at
vise dem Veien til deres Opholdssted. Just den samme Er
faring vilde vel den gjore, fom hjemme vilde give sig af med
at opssge Huldren, Nskken, Bjergtroldene og beslcegtede „Stam
mer". — Det Interessante ved disse Sagn er dog, at de vise,
hvor vidtforgrenet Menneskets Trang er til at gjøre ogsaa de
ode Steder beboede. Af virkelige „Dvcerge" (smaa Mennesker)
findes der ikke saa hertillands; jeg har seet adskillige, som neppe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
