Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Blade af Madagaskars Historie - 3) Franskmændenes første Optræden paa Madagaskar (1642—71)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
121
satte sig fast og, kjoempende med allehaande Savn og gjentagne
Fiendtligheder fra de Indfødtes Side, der snigmyrdede flere
af de Franske, søgte at grunde en Colonie. Tilslut tog dog
Feberen her saaledes Overhaand, at de saa sig nødte til at
trcrkke sig tilbage til en bjergfuld, nogle Mile sydligere belig
gende Halos, hvor de anlagde en Colonie og byggede et Fort,
som de kaldte Fort Dauphin, et Sted, hvor, som en fransk For
fatter med Rette siger, Frankrige har bortodslet meget Guld
og endnu mere af fine Bsrns Blod. Herfra søgte de at an
loegge flere andre Colonier langs østkysten, hvoraf de bekjendteste
ere Matitanana (22" S. B.) og Mananjari noget nordligere.
Under tre Guvernsrer, Pronis, Flacourt, der har givet os en
værdifuld Beskrivelse over Madagaskar paa hans Tid, og
Champmargou vedblev denne Coloni at existere i 28 Aar,
fra 1643—1671. Stadige Kjævlerier med de Indfødte, der
flere Gange forte til aabenbar Krig, i hvilken de Franstes raae
Vandalisme, kappedes med de Indfødtes tilvante Barbari, be
standige Forssg paa at underkue de nærboende Stammer og
gjore Landet til fransk Besiddelse, Rsveri og Plyndretog mod
Madagasserne eller rettere mod deres Qvceghjorder, samt en
allerede da begyndende uhcederlig Trafik med Slaver, som man
kjøbte eller rovede, alt som det faldt fig, og solgte til Mauritius
eller Bourbon, ere de mest fremtrædende og faa saare uhygge
lige Træk i denne Colonies Historie. Og i Sandhed, det kan
ikke undre os, at de Indfødte under saadanne Omstændigheder
ikke blot noerede det bitreste Had mod disse sine paatvungne
europceiste Gjcrster, men at de endog fra den Tid af havde en
hemmelig Mistanke til de hvide Folk overhovedet. De gjorde
da ogfaa flere Gange Forssg paa ganske at udhungre Colonien,
ligesom de til andre Tider gjorde den til Gjenstand for en
formelig Beleiring og vilde maaste oftere havde sdelagt den
ganske, om det ikke havde lykkets en fransk Underofficer, La Cafe,
der, misfornsiet med Champmargous tyranniske Herredomme,
havde forladt Fort Dauphin og oegtet en mægtig Hsvdings
Datter i en nærliggende Provinds, at komme sine Landsmænd
til Hjcrlp i den yderste Nod og dels ved Vaabenmagt, dels
ved kloge Underhandlinger afvende den truende Fare. I det
Hele er denne af sine Egne længe miskjendte Mands Optræden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
