Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Blade af Madagaskars Historie - 3) Franskmændenes første Optræden paa Madagaskar (1642—71)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nesten det eneste lyse Punkt i denne Colonies morke og blod
bestænkede Historie; thi han vidste at handle med en Conduite,
som gjor ham Wre i Historien, og en Redelighed, en Menneske
kærlighed og en Takt, som endog i den Grad vandt ham de
Indfødtes Agtelse og Kjerlighed, at man paastod, at hans
blotte Navn virkede mere til Bedste for Fort Dauvhin, end hele
dets Garnison. Imidlertid kunde selv han kun forhale den
indbrydende Storm, men ikke redde Colonien, der faldt strax
efter hans Død. Allerede i 1655 var det lykkets de Indfødte
ganske at nedbrende Fort Dauvhin. Vistnok blev det nogle
Aar senere atter opbygget, men det formaaede dog ikke
længe at holde sig mod de fra alle Sider sig nærmende
fiendtlige Skarer, og i 1671 maatte det ganske opgives. Et
fransk Skib forte nu de sidste Colonister og Soldater tilbage
fra Fort Dauvhin, hvormed Franskmandenes første coloniserende
og erobrende Optreden paa Madagaskar for lange Tider blev
afbrudt.
Men, forend jeg forlader dette Punkt, maa jeg endnu i
Korthed omtale Franstmændenes første Forsog paa at missionere
paa Madagaskar, en Omstændighed, som jeg saa meget mindre kan
sorbigaa her, som det var denne, der medforte Fort Dauphins
endelige Fald. Som ovenfor bemærket, havde allerede Portu
giserne tidligere vovet et Forsog i denne Retning, men med det
Udfald, at samtlige deres Missionerer bleve myrdede af de
Indfødte. Franskmandene sik friste en lignende Skjæbne og
vesentlig af de famme Grunde, nemlig Vidnernes egen zelotiske
Uforstand. Vel vare de franske Colonisationsforsog paabegyndte
under Richelieus Auspicier og saaledes neppe fra først af fatte
i nogenfomhelst Forbindelse med religiose Biemed; men den
katholste Kirke havde dog med en i og for sig rosverdig Vidne
iver havt saa meget sin Opmærksomhed henvendt paa de nylig
opdagede Lande, at sjelden nogen Eventyrer drog ud paa Tog
uden at have nogle opofrende Munke ombord, fom vare rede
til at vredike Korset sor de samme Mennesker, mod hvis hele
Existents Eventyrernes Vindesyge predikede Korstog. Saaledes
erfare vi, at ogsaa Fort Dauvhin allerede i 1647 havde faaet
sin Biskop („6pißooMß in nartibus iiillcleliuill«, førstaar sig),
ledsaget af nogle faa Prester og et storre Antal Legbrodre,
122
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
