Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Blade af Madagaskars Historie - 4) Eventyrere, Sørøvere og Slavehandlere i Forbindelse med Madagaskar (ca. 1670—1750)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
Anker i Nærheden, hvis Capitain, der bragte ham et Brev fra
hans Fader, med Adresse: „Robert Drury paa Madagaskar",
loskjøbte ham og forte ham tilbage t:l England, hvor han
naturligvis af de Fleste forlomgst var anseet for død. Man
kan ikke undre sig over, at han, for at bruge hans egne Ud
tryk, var ude af sig selv af Glæde, og at hans Hjerte var
fuldt af Tak til Gud; thi, uagtet han blev behandlet ulige mil
dere end Slaver i Almindelighed, dels fordi han var en hvid
Mand, dels fordi han anfaaes for Capitainens Son og saaledes
for en halv Adelsmand, dels endelig fordi han lærte Mada
gasserne Adskilligt, som kom dem tilnytte i det daglige Liv,
som f. Ex. en bedre Tilberedelse af Honning, faa var dog
Slaveriet i og for fig en Ufrihedens Tilstand, som ikke var for
misundelsesværdig for den, som kjendte og kunde skatte Fri
heden. Men, hvad man derimod maa hoiligen forundre sig
over og paa Menneskehedens Vegne flamme sig ved, er den
Maade, hvorpaa Robert Drury kort efter tilkjendegav sin „Tak
nemlighed" mod Gud for sin Redning. Den samme Mand,
som i hele 15 Aar havde smagt Slaveriets Bitterhed, og som
ofte havde bedet Gud om Befrielse, var ikke for fri, for han
tænkte paa at blive Slavehandler. Allerede to Aar efter
fin Hjemkomst satte han Seil for Madagaskar i den sidstnævnte
Egenflab, for saaledes at kunne benytte sit Kjendflab til Ma
dagaskars Sprog og Forholde til timelig Vinding ved at paa
fore Hundreder af stakkels Indfødte et langt haardere Aag,
end han selv havde baaret. Efter flere Maaneders Ophold
paa Kysten, afseilede han til Vestindien med sin levende Last
af menneskelige Legemer og Sjoele.*)
Det Billede, Drury giver os af Ven, er, som man kan
vente sig, ikke paa langt nær saa lyst, som Voothbys Phantasie
billeder, men til Gjengjæld vistnok langt mere sandt. Den
Maade, hvorpaa hans Reisekammerater bleve tagne afbage, var
jo paa Forhacmd vel flikket til at fylde ham med Afsky for Land
*) Mærkeligt nok, gjentager sig endnu den Dag idag Roberts Drnrys af
skyelige Historie paa det nærliggende afrikanske Fastland. Negere, som
af Arabere fMes over Mozambiquekanalen for her ftaa Aen at sælges
som Slaver, men af engelske Krydsere sattes i Frihed, sMe, efter hvad
der berettes, ofte selv senere at blive Slavehandlere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
