Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Blade af Madagaskars Historie - 4) Eventyrere, Sørøvere og Slavehandlere i Forbindelse med Madagaskar (ca. 1670—1750)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
129
og Folk, og det lader til, at han ogsaa senere hen har været
Vidne til hsist grusomme Scener. Landet var delt imellem en
Mængde Smaafyrster, der laa i stadige Feider med hverandre,
i hvilke det dog selv dengang synes at have gaaet lige saa
lidet blodigt til, som nutildags i disse Strsg, hvor man, efter
hvad vor Expedition til Vestkysten for et Par Aar siden bragte i
Erfaring, gjerne i Regelen standser med Fiendtlighederne,
naar nogle Faa ere faldne, da man ikke synes om at udgyde
meget Blod, en Opfatning, som synes at være vel saa human
som vore civiliserede Nationers stadige Spekulationer over nye
Kanoner og Kuglesprsiter o. s. v., som i den kortest mulige
Tid kunne dræbe det stsr st mulige Antal Medchristne, Alt natur
ligvis til Underpant paa Sandheden af den gjensidige Forsik
ring om „en evig Fred". Forresten synes Formaalet for hine
Krige paa Robert Drurys Tid væsentlig at have været at før
skaffe sig Krigsfanger til Salg som Slaver, ihvorvel ogfaa
Hsvdingerne undertiden folgte fine egne Folk i Bytte for Tsier
eller Vaaben, med hvilke sidste de da ogsaa sik Midler i Hænde
til at fortscrtte sine Krige eller rettere sine Plyndretog, ved
hvilke nye Krigsfanger erhvervedes til Salg som Slaver i
Bytte for nye Vaaben, saa derved Trafiken altid holdtes gaaende.
Slavehandlerne vare paa den Tid dels „mauriske" (o: arabiske, vel
tildels persiske), dels europceiste, Kjøbmænd, af hvilke de Første
iscer bragte Silketsier, de Sidste isoer Vaaben. Hvad Folkets
Skikke og Levevis paa hin Tid angaar, saa stulle vi i denne
Henseende indstrcenke os til at bemærke, at de synes i alt Væ
sentligt at have været de samme, som nutildags, hvorom Mere
senere. Forresten kom ikke Beretteren længere end til de syd
lige Provindser og kan saaledes slet ingen Oplysninger give
os om de nordligere Dele og navnlig da Landets Indre.
Robert Drurys Beskrivelse af Folkets Levevis i Strsget om
kring Augustins-Bugten, hvor han opholdt sig længst, og hvor
han endelig blev loskjøbt af den engelske Slavehandler, be
kræftes ogfaa af fenere Forfattere, navnlig af Mr. Dale, Capi
taine paa det engelske Skib „Winterton East Indiamen", der
strandede paa Madagaskars Vestkyst nordenfor Tullear 1792,
af hvis 300 Passagerer 48 druknede, medens Resten reddede
sig og ankom til Tullear ien ynkelig Forfatning. Dengang,
Madagaskar. "
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
