Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Blade af Madagaskars Historie - 4) Eventyrere, Sørøvere og Slavehandlere i Forbindelse med Madagaskar (ca. 1670—1750)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
135
afsluttede sin Traktat med Guvernor Farquar paa Mauritius
til Slavehandelens Ophævelse i 1817, eller rettere, indtil den
af Farquars Eftermand krænkede Traktats Fornyelse i 1820,
og har kostet Landet, om ikke Millioner, saa dog Hundrede
Tusinder af dets Indbyggere. Man regner, at der i det oven
nævnte Tidsrum udfortes 3—5000 Slaver aarlig fra Mada
gaskar. Man kjøbte dem i det Indre af Landet for 30—60
Dollars (hvad der endnu faa omtrentlig er Prisen paa mand
lige Slaver, for Kvinderne noget dyrere) eller nede ved Kysten
for 40—80 og solgte dem igjen for 2—300 Dollars, saa
Trafiken maatte være overmande lønnende, selv om mange
døde underveis. De fleste solgtes paa Mauritius eller Bourbon,
men mange gik ogsaa til Vestindien eller til Nord- eller Syd
amerika for at arbeide i Plantagerne. Hvilken Skjæbne der
ventede dem der, behsver jeg ikke at oplyse her, da Slavernes
Vilkaar i hine Egne ere noksom bekjendte. Mange af dem havde
vistnok ogsaa været Slaver i sit Hjemland, hvor det at holde
Husslaver har vaeret Skik fra umindelige Tider; men dette
havde forholdsvis Lidet at sige mod deres nye Livsstilling i
det fremmede Land; thi Husslavernes Stilling til sine Herrer
paa Madagaskar er ikke stort Andet, end et permanent Tjeneste
forhold (hvorom mere siden), medens Enhver ved, hvilke usige
lige Lidelser de ofte vare Gjenstand for under sit Slid og
Slceb paa de amerikanske Plantager.
Ssroverne, hvis tidligere Bedrift var hadet og afskyet af
de europceiste Nationer, bleve nu som Mellemmænd ved den
nye, endnu stjcendigere Bedrift rige og cerede „Handelsagenter",
gjennem hvis Hoender at Slaveexportation maatte gaa, da de
vare fortrolige med Landets Sprog og Skikke og stode i Ven
skabsforhold til de fleste indfødte Hovdinger, et Bevis mere
for, at man hjemme i Europa dengang (og gid det ikke ogsaa
nu kun altfor ofte forholdt sig ligedan!) veiede Moralen
paa Fordelens Voegtskaal.
Maaderne, hvorpaa man fra første Haand førskaffede sig
Slaver til Salg, vare Krig og Svig. Krigsfanger vare
naturligvis selvskrevne til Salg; thi, da disses Erhvervelse
havde kostet Blod, fandt man det at være i sin gode Orden,
at man for dem tilbyttede sig Va ab en, som atter kunde ud-»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
