Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Blade af Madagaskars Historie - 4) Eventyrere, Sørøvere og Slavehandlere i Forbindelse med Madagaskar (ca. 1670—1750)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
gyde Blod. Krigstogene udartede derfor stedse mere til simple
Rovertog og natlige Overfald paa fredelige Byer, hvis hele
Befolkning blev tagne tilfange for at fcelges. Ved enkelte
Leiligheder siges endog Slavehandlerne selv at have lokket hele
Hobe af Indfødte til sig ved Kysten, derpaa kringsat dem
og med Magt slcebt dem ombord i sine Skibe. Men i Al
mindelighed overlodes dog denne Del af Arbeidet til de ind
fødte Hovdinger selv. Ofte grov man dybe Grave, midt i
Alfarveiene, tildækkede dem omhyggeligt og lagde sig saa paa
Lur for at gribe den Forste den Bedste, som faldt ned i dem,
dem man da kneblede og puttede i en dyb Riskjælder, indtil
Slavehandleren kom og kjøbte dem. Ikke fjelden fandtes der
endog i private Huse saad’cmne tildækkede Hul, lige indenfor
Dsren, beregnede paa at fange den Indtrædende. Hyppigt
bleve Folk uden videre stjaalne, isner naar de gik alene i Morke
(hvad der endnu ikke sjelden hcender endog i selve Hovedstaden),
og bortslæbte for at tjene fom kurant Byttemiddel, naar Slave
handleren indfandt sig. Forresten, da Handelen først var kom
men rigtig i Gang, solgte nok Fyrsterne ofte uden videre sine
egne Folk, og Herrer sine egne Husslaver. Ja, det fortælles
endog, at undertiden Manden solgte sin Kone, Forceldre sine
Born, og Bornene sine Forceldre o. s. v. Jeg tror det gjerne;
thi hvad kan ikke en Madagasser gjore for Penge?! Mange
bleve naturligvis folgte for Gjæld eller som Straf for For
brydelser. Undertiden bistod Slavehandlerne i egen Person
den ene eller den anden af de stridende Smcmhovdinger i deres
Krige mod Loste om et bestemt Antal af de Krigsfanger, man
maatte komme til at gjore, som sin Andel i Byttet; og da
disse selvfolgelig medbragte ulige bedre Vaaben, end de Ind
fodte vare førsynede med, og tilmed bedre førstode sig paa
Krigens Taktik, blev det snart i den Grad en afgjort Sag
blandt de Indfødte, at den hvide Mand og hans Allierede
maatte feire, at de flygtede, bare de fik Die paa en hvid Mand
i Modpartens Hær. I Begyndelsen af vort Aarhundrede var
Slavehandelen bleven saa almindelig selv i de indre Pro
vindser, navnlig i Emerina, at hele Skarer af Slavehandlere
gjennemstreifede Landet, fulgte af en hel Del Byrdebærere,
som forte med sig Toier, Vaaben o. f. v., hvorfor Slave
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
