Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Blade af Madagaskars Historie - 5) Frankriges fornyede Forsøg paa at vinde Indflydelse paa Madagaskar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141
Lidt senere forfsgte Frankrige Paa at gjenoptage sine Be
siddelser i Fort Dauphin og Omegn og sendte i den Anledning
Monsieur Maudave til Madagaskar, der tog Fort Dauphin
paany i Besiddelse (1768) og begyndte at restaurere det. Det
var hans Hensigt derfra at virke civiliserende og koloniserende
videre indover Landet uden nogen krigerske Operationer. Men
dels de Indfødtes fra forrige Dage nedarvede Mistro til alt
Fransk, dels den Omstændighed, at den franske Regjering selv
strax efter kom paa andre Tanker og ikke loengere tilbørlig
underststtede Foretagendet, nødte snart Maudave til at vende
tilbage til Frankrige med uforrettet Sag. Dog vedblev Bour
bon fremdeles at vedligeholde et Slags Forbindelfe med Stedet,
indtil Fortet endelig i 1825 toges i Besiddelse af Radama
den I, der tilstod den lille Garnison (en Officer og 6 Soldater)
fri Afmarsch.
Frankriges sidste Colonisationsforssg paa Madagaskar lede
des af en polsk eller rettere ungarsk Greve, Benjowsty, og
havde noer havt til Fslge hele Bens frivillige Underkastelse
under en civiliseret Mands fredelige Herredomme, saa man
maa beklage, at Intriguer og Misundelse kvalte det i Fodselen
eller rettere i Opvcexten. Benjowsty var en cegte Even
tyrer, der dog, trods al sin Forkjærlighed for det Romantiske,
fynes at have havt en god Del sund praktisk Sands, hvad der
desvcerre er saare sjeldent hos cegte Eventyrere. Fsdt i Un
garn (1741) og allerede som meget ung Mand Officer i den
ssterrigste Arme, tog han senere ivrig Del i Polakkernes Fri
hedskamp, under hvilken han (1769) blev fangen af Russerne
og forvist til Kamschatka, hvorhen han — efter at have lidt
Skibbrud, under hvilket han ved fin sjeldne Aandsnærværelse
siges at have bidraget væsentlig til, at baade han selv og Med
reisende reddedes fra Døden i Bslgerne — ankom mod Slutnin
gen af famme Aar. Efter her at have havt en Kærlighedshistorie
med Guvernsrens Datter flygtede han med hende og omtrent
70 Medforviste til Kysten, hvor de bemægtigede sig et Skib og
seilede til Makao, hvorfra de med et fransk Skib over Mau
ritius vendte tilbage til Europa. Allerede paa Mauritius havde
Benjowsty faaet den Ide at kolonisere Madagaskar, og efter
Hjemkomsten lykkedes det ham at vinde den franske Regjering
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
