Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Blade af Madagaskars Historie - 5) Frankriges fornyede Forsøg paa at vinde Indflydelse paa Madagaskar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
at han plyndrede indfødte Hsvdingers Gravsteder, hvor, som
bekjendt, Madagasserne ofte nedlægge Penge og Gods til flere
Tusinde Dalers Voerdi, bragte endelig de Indfødte i faaocmr
Raseri mod Franstmændene, at de mod Slutningen af 1754
nedsablede samtlige Franske paa Ven. Frygtelig var den Hævn,
som paafulgte. Fra Mauritius, der dengang tilhsrte de Franske,
afsendtes et Krigsskib til St. Maria, der landsatte et Compagnie
Soldater, nedsablede alle de Indfødte, de kunde faa fat paa,
medens Krigsskibet lagde sig i Kanalen mellem St. Maria og
Fastlandet og lod sine Kanoner spille paa alle flygtende Ca
noer, der faaledes næsten samtlige sank, saa yderst Faa und
kom. Betia blev tagen tilfange, men retfærdiggjorde sig saa fuld
stændig selv for de mistænkelige mauritiske Dommere, at hun,
belcesset med Forceringer, sendtes tilbage til Foule Point, led
saget af en Franskmand, Bigorne, der i sin hele Fcerd viste sig
som en ligesaa begavet, som liberal og godhjertet Mand. Hen
sigten med deres Reise var atter at faa istand en Traktat med
de Indfødte, hvilke paa Rygtet om, hvad der havde tildraget
sig paa St. Maria, frygtsomt havde trukket sig tilbage fra Ky
sten, saa de franske Handelsskibe i Foule Point Intet kunde faa
kjøbt, hvormed Mauritius var slet tjent, da Madagaskar altid
har været og fremdeles er Vens Stabur, hvorfra den henter
sin Ris og sit Kjsd. Efter mange Forhandlinger lykkedes det
ogfaa at komme til en Forstaaelse, dog ikke uden Svig fra
Frcmstmændenes Side, der sik bestukket den dygtigste Taler i
den sammenkaldte Folkeforsamling. En Traktat blev nu af
sluttet med alle behsrige Ceremonier. Efterat Offerdyr vare
flagtede, og Blodet opsamlet i store Lerkar, udgjsd man en
Del paa Jorden som et Libationsoffer, medens Resten blandedes
med Søvand, indenlandsk Rum, Krudt og pulveriseret Jord og
derpaa blev drukket af Kontrahenterne (Franstmændene siges
dog blot at have ladet, som de drak deraf, hvad man ikke
kan fortænke dem i), under frygtelige Vesvcergelser og vexelvis
Paakalden af de Indfødtes og af de Hvides Gud til Hevn
over den, som først brsd den afsluttede Traktat.
Dette var dog kun en Hcmdelstraktat, som ikke indesluttede
nogen Afstaaelse af Land fra de Indfødtes Side, og den blev ogsaa
saa nogenlunde overholdt, idetmindste saalænge Vigarne levede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
