Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Blade af Madagaskars Historie - 6) Madagaskars nyeste Historie, fra den franske Revolution til Nutiden - b) Radama den I. 1810—28
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
165
seende, om det havde forundtes ham at leve lamgere: thi i de
sidste Aar af hans forholdsvis korte Regjering, da han først
ret havde begyndt at faa Syn for Civilisationens Betydning,
var han altfor optagen med Krige til ret at kunne tage sig af
Fredens Bedrift. Dog gjorde han ogsaa i den Henseende en
saa god Begyndelse, at man endnu efter nær et halvt Aar
hundredes Forløb ikke har naaet saa langt, som han i flere
Henseender. Om hans Forhold til Missionen, der fra 1820
af blev paabegyndt i Hovedstaden af Londonerselstabet, stal
der blive talt senere. Her være det nok forelobig og som charak
teristist for Radama at noevne, at han omfattede Missionærerne
med Velvilje, at han i hsi Grad satte Pris paa, at de lærte
Vornene at læse, skrive og deslige, at han navnlig med stor
Forkærlighed modtog og underststtede saavel de Missionærerne
ledsagende, som de af Mauritiusregjeringen ifølge Traktater
udsendte Artister og Haandvcerkere, byggede dem Værksteder og
stillede en hel Hob unge Indfødte under deres Veiledning, saa
at det Meste af, hvad Madagasserne nu kunne udfore af saa
danne Ting, strider sig fra hin Undervisning i Radamas Tid:
navnlig har en af de af hint Missionsselstab udsendte Meka
nikere, Mr. Cameron, der endnu lever i Hovedstaden, bidraget
Betydeligt til Folkets Fremskridt i teknisk og industriel Retning.
Fremdeles, at han med Flid drev paa Ungdommens Under
visning, og at han derfor, naar han Paa nogen Maade kunde
faa Tid, felv overvar enhver Skoleexamen og opmuntrede Ele
verne paa det Bedste, rosende de flittige og lovende, at for
Eftertiden kun veloplærte Folk skulde faa Mresposter og ind
flydelsesrige Stillinger. Chriftendommen synes han der
imod ikke nogensinde at have været personlig paavirket af. Dog lod
han sit Folk have aldeles frit Valg, enten de vilde bekjende sig
til den eller ei, idet han hverken lagde nogen Hindring i Veien
ei heller med Lofter og Truster fsgte at bevæge Nogen til at
antage den, hvormed Missionen selvfølgelig var bedre tjent,
end med det nuværende, Hykleri stabende og nærende Boesen,
„at Alle stulle tilbede efter Dronningens Skik".
Som mere fremtrædende Fremskridt i civiliserende Retning
kan ogsaa noevnes, at han fik indfort en hel Del udenlandsk
Scrdekorn og Froarter, fom han fordelte iblandt Hsvdingerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
