Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Blade af Madagaskars Historie - 6) Madagaskars nyeste Historie, fra den franske Revolution til Nutiden - b) Radama den I. 1810—28
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til Plantning, hvoraf Fslgen var, at inden kort Tid betydelige
Havre- og Hvedeagre spirede i Emerina, ligesom ogsaa Silke
avlen dreves med Flid, og fremdeles flere udenlandske Fugle
arter indførtes, hvoraf navnlig Kalkuner, LEnder og Gjces
have udbredt sig over Stsrstedelen af Indlandet og ere blevne
en vigtig Næringskilde for Landet. Adskillige Frugtarter bleve
ogsaa indførte og trivedes godt. Kaffe- Sukker- og Bomulds
plantninger anlagdes, og den større personlige Sikkerhed i
Landet virkede betryggende og fremmende paa alle Nærings
veie*). Dertil kom nu, at Radama selv, driftig som han var,
ikke taalte at se nogen Lediggjænger og derfor, hvor det syntes
ham fornødent, selv med Magt drev Folket til gavnlig Virk
somhed og endog lod udgaa en Lov, ifølge hvilken enhver rast
Mand, der fandtes ledig mere end to Dage i Rad, kunde tvinges
til at arbeide uden Betaling paa offentlige Arbeider lige saa
længe, som han for havde ganet ledig. Mod Partiskhed og
Svig var han, stjønt selv ikke førsmaaende at benytte sig af
Svig, ligesom Faderen en streng Dommer, og Mange maatte
bsde med Livet for sine Forssg i den Retning. Da Hastie
havde overtydet ham om, hvilke Fordele en udviklet Handel
og Ssfart vilde medføre, sendte han ikke blot 50 unge Mcrnd
i Skole paa engelske Orlogsskibe (som tidligere omtalt), men
besluttede sig ogsaa efter dennes Raad til i 1822 at grunde
et stort Etablissement paa østkysten ved Imahavelona, en
Dagsreise i Nord for Tamatave, dels for at have et Handels
og Oplagssted ved en nogenlunde brugbar Havn, dels for at
danne en Msnsterkoloni, som skulde vise de omboende Stam
mer, hvad Landet kunde producere, naar det blev ordentlig
dyrket. Derfor afsendte han nu en af fine mest betræde Momo,
Rasaralati, til Stedet med 2000 Arbeidere og en hel Del for
skjellige Scedearter for at bygge og plante. Alt gik nok saa
godt, og Omegnens Folks og Hsvdingers Flid i Jorddyrkning
tiltog synlig ved den Ansporen, som dette Foretagende inde
holdt. Da Guvernsr Farquar i 1823 besøgte dette Etablisse
Desvcerre gik Alt dette betydelig tilbage i Ranovalona den I’s Tid,
og det er fMst i de senere Aar, Landet atter har taget sig op en
Smule.
166
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
