Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Blade af Madagaskars Historie - 6) Madagaskars nyeste Historie, fra den franske Revolution til Nutiden - b) Radama den I. 1810—28
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168
have villet vide af nogen anden Gud end sin egen Styrke,
hvorfor han i fine fenere Aar ogsaa tillod, at Smigrere, for
hvis Tale han desvcerre kun var altfor tilajængelig, kaldte
ham uden videre „Gud". Forresten, da han selv egentlig op
traadte fom „Folkets" Ven og Beskytter mod og ligeoverfor
Stormandene, faa turde han ikke faa ganske paa een Gang
bryde med dets Fordomme. Dog fjernede han efterhaanden
flere af dem. Saaledes forbod han strengeligen at dræbe Bsrn,
som fødtes vaa ulykkelige Dage (kun i et enkelt Distrikt, hvor
denne Skik havde en egen Hævd, blev den forelobig staaende;
Ranovalona indførte fenere det gamle Børneslagteri igjen over
alt), ophævede alle Forbud mod og Restriktioner med Hensyn
til Spisning af Svinekjod (ogfaa i dette Stykke bragte hans
Eftermand Sagerne igjen ind i det gamle Spor) og tillod
Folkenat klcrde fig, fom de vilde (med nogle faa Restriktioner),
medens det tidligere vaa det Nsieste var foreskrevet, hvorledes
Enhver efter sin Rang og Stand skulde være klædt. Den sidste
Bestemmelse vakte ifcer umaadelig Glæde blandt det forfængelige
og prunklystne Folk. Det er tidligere omtalt, at Radama for
bedrede Veiene i Emerina; desuden anlagde han en ny Vei
til Nordbetsileos vestlige Del og videre mod Sydvest gjennem
Sllkalaverlandet til Vestkysten. Dog vare hine Veie ikke syn
derlig rare og ere mestendels forfaldne, hvad der ogsaa gjælder
de faa Forbedringer i Gaderne i Hovedstaden, som han siges
at have foretaget. Man fortæller ogfaa, at han med Strenghed
holdt paa Renslighed, navnlig i Hovedstaden, og bare for
den Sags Skyld kunde vi ofte nok nu have Grund til at onste
ham tilbage, da tilvisfe denne Side af Hovedftadslivet her
lader Meget tilbage at snste.*)
Tangenaprsven derimod, hvorom Mere senere, vovede han
ikke at afskaffe, da den havde en Anfeelfe iblandt Folket, fom
kun kan sammenlignes med den overtroiske Middelalders Tillid
Radama indsaa ogsaa, hvor taabeliat og unyttigt det var, at Mada
"gasserne ofte ofrede saa uhyre Summer paa sine Fædres Grave, at
de selv kom i bundlos Gjæld. Derfor lod han udgaa en Lov, iftlge
hvilken Gjæld, stiftet paa denne Maade, aldrig kunde inddrives. Derved
sattes der en Stopper for en mcrgtig ødselhed, som her saa ofte bragte
de Levende i Elendighed uden at kunne gavne de D^de.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
