Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Blade af Madagaskars Historie - 6) Madagaskars nyeste Historie, fra den franske Revolution til Nutiden - b) Radama den I. 1810—28
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
167
ment, var det ien meget lovende Forfatning. Men efter Ra
damas Død forfaldt det ganske, da dets Grunder og Opsynsmand,
Rafaralati, faldt fom et Offer for den grufomme Ranovalonas
Blodtorst. Forresten vilde jo neppe nogen Handelsplads ved
Kysten ret kunne florere, saalænge der ikke er ordentlige Veie
til det Indre, og til at anlægge faadanne var ogfaa Radama
for mistænkfom, stjønt han ofrede Veiene i Emerina og Bet
sileo adskillig Opmærksomhed. Dette var maaste ogsaa Grunden
til, at Radama hellere vilde grunde et saadant Etablissement
i Imahavelona end i Tamatave; thi fra det sidste Sted forer
en nogenlunde fremkommelig Vei lige op til Hovedstaden, fra
det første en overmande slet op til Antsianaka, som jo kun var
en Bipryvinds.
Radama vedblev selv at være Overpræst for Afgudsdyr
kelfen i sit Land, men det fremgik dog af flere Træk, at han
var en rationaliserende Hedning. Da saaledes Afgudernes
„mpiskidy" (Sandsiger) vilde, at han, vendende tilbage fra et
Krigstog, skulde oppebie den for Afguderne velbehagelige
Tid. for han holdt sit Indtog i Hovedstaden, fvarede han, at
den Sag ikke vedkom hverken Guden eller hans Spaamand, og
drog saa ind i Byen uden at bryde sig om nogen af dem.
En anden Gang, da en Sandsiger foregav at vide alle Hem
meligheder, lod han ham kalde og spillede ham et stemt Puds,
idet han skjulte et Stykke Sølv i Jorden og bad Sandsigeren
fortælle ham, hvor det laa, hvorved den stakkels Fyr kom i
stig Våande, at han kun var glad, da Radama lod tildele ham
en Dragt Prygl for hans Fusteri og derpaa lod ham gaa sin
Vei. Bekjendt er ogfaa hans Msde med Guden Ranakan
driana, der boede i en Hule og sagdes tydeligt at svare En
hver, der traadte ind i dens morke Bolig for at tale med den.
Kongen, der anede, hvori Hemmeligheden stak, gik ogfaa derind,
hilste og tilbod Guden en Gave. Men, da den formentlige
Guddom udstrakte Haanden i Morket for at gribe Gaven, greb
Kongen Vedragerens Haand og lod ham hale frem af hans
Skjulested. Saadant kunde kun en rationalistisk Hedning til
lade sig, og der fandtes maaste neppe paa hele Ven en Gas,
som paa den Tid vilde vovet et saadant Spil med „Guden".
Radama synes, ligesom flere af vore hedenske Fædre, ikke at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
