Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Blade af Madagaskars Historie - 6) Madagaskars nyeste Historie, fra den franske Revolution til Nutiden - c) Ranovalona den Blodtørstige. 1828—61
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
175
disse var navnlig Radamas Søster og hendes Mand Ratasika,
der tidligere under et Ophold i England havde erhvervet sig
ikke liden Dannelse og i det Hele skildres som en elstvoerdig
Personlighed. Han flygtede til Kysten og haabede at redde sig
over til Mauritius; men, da den umenneskelige Kaptein, til hvem
han henvendte sig, negtede at tage ham med, blev han greben
af Dronningens Sporhunde, der forte ham til Emerina, hvor
han efter en Proformarettergang blev dræbt med Spyd, medens
hans Hustru blev sultet ihjel. Dette var blot Signalet til
Rcedselsregjeringen, og nu fulgte det ene Justitsmord ovenpaa
det andet i en uoverskuelig Række, indtil de fleste indflydelses
rige Stormand fra Radamas Tid, alle Fremskridtsmand, vare
dræbte. Kun saare Faa lykkedes det at undkomme, som Guver
noren i Mozanga, Ramanetaka, der flygtede til de comoriste
Ver. Barnemordet, der var afskaffet af Radama, indfortes
paany, og Tangenaproven krcevede Tusinder af Offere. Af
guderne, der vare blevne temmelig negligerede i Radamas Tid,
kom atter til Ære, og Sandsigere og Gjoglere af enhver Art
trinmpherede.
Paa flere Steder udbrod der Opror, og Dronningen var
ikke altid saa heldig i sine Forsog paa at doempe disse. Navn
lig voldte Sakalaverne under Ledelse af den allerede nævnte
Andrianfolll hende gjentagende Bryderi. En Hær, hun fendte
imod Stammerne i Syd ved Augustinsbugten, blev totalt sla
gen og ruineret. Vistnok . oprettede en anden Expedition mod
Syden sor en Deel dette Nederlag; men ogsaa denne havde
dog liden LEre af sin Fcerd, da den først ved gode Lofter fik
forlokket Fienderne til fredeligen at nedloegge stue Vaaben og
derpaa nedsablede de Værgelose lige indtil Kvinder og Born
i et Antal af 15—20,000, ogsaa en Trophce, som var en
Ranovalona værdig. I Emerina bleve Henrettelserne saa al
mindelige, at i 8 Maaneder (1836—37) ikke mindre end 1016
Individer berovedes Livet, hvoraf 56 bleve levende brændte, de
ovrige dels henrettede med Spyd, dels halshuggede (d. v. st
Hovedet blev afstaaret med lange Slagterknive), dels paa andre
Maader berovede Livet. Man vil heraf fe, at de ca. 100
Christne, som henrettedes under hele hendes Regjering, kun er
en førsvindende Brokdel af Vidnesbyrdene om dette Umenneskes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
