Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Blade af Madagaskars Historie - 6) Madagaskars nyeste Historie, fra den franske Revolution til Nutiden - c) Ranovalona den Blodtørstige. 1828—61
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176
Grusomhed. Da Folket ved al den Blodsudgydelse blev saa
ssrcrkstaget, saa led ogsaa Næringsdriften i den Grad, at man
kun saa Fattigdom og Elendighed overalt, iscer da Rsverban
derne, som Radamas kraftige Regjering havde holdt i Ave, be
gyndte at gjennemftreife Landet i et saadant Antal, at man,
da endelig en Hob Soldater blev udsendt for at ovssge dem,
fangede henimod 200 i en Uge (i 1835), hvoraf 70 bleve le
vende brændte, Mange levende begravede, og de Ovrige nok me
stendels gjennemborede med Spyd.
Saadan var Tilstanden i det Indre under denne Skrække
regjering, Om hendes Forfølgelse mod de Christne stal der
blive talt senere. Forholdet til Udlandet var ogsaa meget
spændt og tilslut aabenbart fiendtligt. Den engelske Gesandt
Lyall, der var udseet til Hasties Eftermand og ankom til
Hovedstaden, just fom Radama laa i Dødskampen, blev forme
lig mishandlet og forhaanet og derpaa bortvist fra Landet uden
mindste Grund, saa det skulde et sandt „britisk Phlegma" til
for at taale det. Med de Franske kom det snart til aabenbar
Krig. Det vil erindres, at man i Frankrige saa lidet havde glemt
Madagaskar, at man endog midt under Revolutionens Storm
sendte en Gesandt derhen for at underssge Forholdet. Imidlertid
gav de voldfomme Omvæltninger i Hjemmet i Forbindelse med de
umaadelige Krige lige indtil Napoleons Fangenstab Frankrige nok
at bestille hjemme i Europa, og inden den Tid havde Madagaskar
faaet en kraftig Styrer, Radama, medens i Frankrige en for
holdsvis mindre dygtig og foretagsom Konge var kommen paa
det kncekkede og svækkede Frankriges Throne. Kun saaledes kan
det forklares, at Frankrige ikke blot roligt maatte se paa Eng
lands stadigt voxende Indflydelse paa men endog sinde
sig i, at Radama i 1825 udenvidere fratog dem deres sidste
Besiddelse paa Madagaskar, Fort Dauphin, ligesom han alle
rede kort i Forveien (1823) havde lagt Beslag paa deres gamle
Kystbesiddelser fra Foule Point nordover. Kun St. Maria
var endnn tilovers, og han havde endog gjort Mine til at ville
tage ogfaa denne i Befiddelfe. Guvernsren paa Vourbon havde
gjentagende bedet om fornoden Forstærkning til at gjenoprette
sin gamle Indflydelse paa østkysten, men forgjæves. Vistnok
harmedes Frankrige over Radamas voxende Indflydelse paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
