Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Blade af Madagaskars Historie - 6) Madagaskars nyeste Historie, fra den franske Revolution til Nutiden - c) Ranovalona den Blodtørstige. 1828—61
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
183
senere vist, at han heller ikke var blind for sin egen personlige
Fordel, hvorom Mere siden. Beklageligt nok blev ogsaa en
Uskyldig draget ind i Complotten, nemlig den bekjendte Wiener-
Turistinde Ida Pfeiffer, der, nylig ankommen til Mauritius,
modtog Lamberts Indbydelse til at ledsage ham til Madagaskar i
1857 (man har ment, at Lambert med Flid vilde reise i Dame
selskab for at vække desto mere fredelige og betryggende Forestil
linger hos Regjeringen) og blev saaledes en tvungen Medvider
i „Sammensvoergelsen", hvorfor hun ogsaa senere maatte dele
de to Herrers Skjæbne, hvad der, omend mere indirekte, kostede
hende Livet. Hendes senere udgivne Memoirer fra hme Dage
indeholde interessante og ofte høist naive Oplysninger. Prindsen
selv var Medvider og synes ikke at have havt store Betænkelig
heder ved at spille sin Moder, der uagtet sin Grumhed forresten
sagdes at elske ham inderligt, dette Puds. Men det skyldtes
ogsaa nærmest hans Uforsigtighed, at Planen blev rsbet, just
som man beredte sig til at udfore den. Stor som Dronningens
Forbitrelse var, iscer mod hine Europceere (Ssnnen tilgav hun),
vovede hun dog ikke at henrette dem, men dsmte dem til Lands
forvisning og sendte dem under stærk militcer Bedcekning til
Kysten med en Reiseplan, som siensynlig var beregnet paa, at
Feberen skulde dræbe dem. De skulde ikke blot reise saa lang
somt, at de tilbragte 5—6 Gange saa lang Tid som sædvanligt
underveis, men de længste (tvungne) Ophold faldt paa de værste
Febersteder inde i Skovene. Feberen fik de nu ogsaa, men kom
dog fra Ven med Livet. Kun Ida Pfeiffer døde af Feberens
Efterveer. Mr. Labord blev ogsaa underveis behandlet noget
bedre end de Andre paa Grund af de Tjenester, han tidligere
havde vist Landet. Dette stede i Sommeren (Juni—Sept.) 1857.
Omtrent samtidig med disse Begivenheder (lidt tidligere,
d. v. s. Oct. 1856) blev en Franskmand, Mr. d’Arvoy, der
drev en Stenkulsmine for et fransk Compagnie ved Dalrymphe
bugten ligeoverfor Nossibe, paa et af Sakalaverne til Franst
mændene afstaaet Terrain, pludselig om Natten overfaldt af
Dronningens Soldater og myrdet, medens hans Ledsagere dels
fik samme Skjæbne, dels bleve gjorte til Slaver. Men ogsaa
dette blev uhevnet af Frankrige.
Det mislykkede Statscoup i 1857 havde forresten en stjcebne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
