Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Blade af Madagaskars Historie - 6) Madagaskars nyeste Historie, fra den franske Revolution til Nutiden - c) Ranovalona den Blodtørstige. 1828—61
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182
ere saa betydelige og afgive et saadant Vidnesbyrd om Byg
mesterens Dygtighed, at man snarere skulde antage det sor et
Værk af europceiste Hænder under Ledelsen af et helt Com
pagnie af Ingenieurer, end for en Enkeltmands kjæmpemcessige
Værk, endnu i lange Tider boere Vidnesbyrd om det betyde
ligste industrielle Foretagende, som har været førssgt paa Ma
daflar. Som Tillceg til Mr. Labords Personalhistorie kan
jeg tilfsie, at han, forvist paa Grund af den Sammensvær
gelse, hvorom vi nu stulle berette, senere (under Radama den
II) vendte tilbage og siden som fransk Conful har boet i Hoved
staden. Uden nogen speciel Indflydelse paa Regjeringens An
liggender fortiden er han dog ceret og afholdt af Folket i Al
mindelighed som ingen anden Europceer paa Madagaskar. Han
er gift med en Malagas og forte vel tidligere tildels et mere
„fransk Liv", men er nu vistnok ogsaa i denne Henseende ulaste
lig. Uagtet han er den katholste Missions vigtigste Ststte her,
deler han dog ikke dens Bigotterie, i hvilken Henseende han
udenærker sig fordelagtigt ikke blot fremfor de katholste lefuiter
her, men ogsaa fremfor flere Protestanter. Om dette har sin
Grund i Indisserentisme eller i et videre Syn og deraf fsl
gende større. Liberalitet, stal jeg lade være usagt, stjønt jeg
haaber det Sidste. I Betragtning af, at Lavord har levet mere
blandt Folket her, end nogen Europceer, og kjender dets Sprog
og Sceder bedre, end nogen Anden, medens han fom Folkets af
gjorte Ven ikke kan antages at ville være partisk imod det,
men fnarere for det, turde det være værdt at mærke sig
hans Ord, at han endnu aldrig har truffet en virke
lig paalidelig Malagas.
Denne Labord altfaa i Forening med Mr. Lambert, ogfaa
en Franskmand, der oftere var kommen til Hovedstaden i For
retninger og var en god Ven af Prinds Rakota (den senere
Radama den II), enedes med flere madagassiske Officerer om
at foretage et Statscoup, styrte Rcmovalona fra Thronen og
gjøre Prindfen til Konge. Dronningens stedse voxende Grusom
hed i Modscetning til Prindsens bekjendte Godenodighed samt
Lysten til at skaffe Den en Konge, fom allerede var bekjendt
fom en Frcmstmændenes Ven, maa vel have været de to vig
tigste Faktorer til denne Beslutning. Lambert har forresten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
