Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Blade af Madagaskars Historie - 6) Madagaskars nyeste Historie, fra den franske Revolution til Nutiden - d) Radama den II. 1861—63
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
189
Evne til at efterligne. Der er ingen Tvivl om, at Lambert
vilde vidst at gjore Skovene til Penge, og at Bomuld-, Kaffe
og Sukkerplantager vilde givet Kyststroget et ganske nyt Ud
seende. Imidlertid er der Spørgsmaal om den moralske Ned
bryden, det slette Exempel, som de Franskes Liv vilde givet de
Indfødte, vilde kunne opveies af det følgeværdige Exempel, som
Heres næringsdrivende Virksomhed vilde give Landet i materiel
Henseende, ikke at tale om, at Katholicismen da vilde have
triumpheret her, og hele Aen med Tiden vilde bleven en fransk
Provinds. Om Folket derved vilde være blevet i Sandhed
lykkeligere, end det er nu eller ved en fremadskridende Udvik
ling kan blive, ved kun han, som midt igjennem de menneske
lige Begivenheders Gang styrer Udviklingen frem imod det af
ham satte Maal.
For Radama selv havde hans Forbindelser med Fransk
mandene to sorgelige Følger. Det gjorde ham upopulær i
hans egne Stormomds Vine, og det gav hans allerede for stærke
Tilboielighed til Udsvævelser ny Næring, da det Slette tabte
sin Skam for ham, siden han saa det praktiseret af Mænd, fom
han lerede fom tilhorende et civiliseret Samfund. Det Sidste
var maaste det Voerste og bidrog væsentlig til, at Radama,
der allerede som Prinds var en „Elster af Vin og Skjoger", i
sin korte Regjeringstid blev endnu værre i denne Retning, ja
saa stem, at han selv blandt Madagasserne gjælder for en
uopnaaet Helt i disse Ting/). De utallige Svirelag og den
5) Radama var allerede som Prinds ordentlig formalet med to adelige
Qvinder (samtidigt), der altsaa gjaldt for hans virkelige og lovlige
Hustruer, nemlig Rabnda-Zllnak-Andk’iana (til Forstjel fra
Ranovalona den I, som ogsaa oprindelig , hed Raboda), en Datter af
Radama I af et tidligere Ægtestab, altsaa en Halvsøster af ham selv
bedre kjendt under Navnet Rasoherina (?: Silkeormen), som hun
senere antog, da hun efter Radama Il’s Do’d fulgte ham paa Thronen,
og Ramoma, et SFdstendebarn af ham, en Datter af hans Moster
Rasnrasoa, der senere blev Dronning under Navnet Ranovalona II og
endnu regjerer. Altsaa begge Radamas legitime Dronninger fulgte
ham i Regjeringen umiddelbart efter hinanden. Men Radama sig
lidet om sine Dronninger, og „cegtede", foruden en Mængde Andre, en
af fine Dronningers (Rabodas) Slavinder Bitikia (»: den Lille, deraf
hendes fenere europwiste Navn „den lille Marie"), senere kaldet Rasoa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
