Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Blade af Madagaskars Historie - 6) Madagaskars nyeste Historie, fra den franske Revolution til Nutiden - d) Radama den II. 1861—63
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190
übegrændsede, utilladelige Nydelse, han tillod sig, vilde nu inden
kort Tid have gjort Ende paa hans Liv, selv om Ingen havde
lagt voldsom Haand paa ham. Man viser endnu et Par halv
færdige Stenbygninger, en i Hovedstaden og en lidt ovenfor
samme, hvor han holdt sine natlige Lag.
Hvad de egentlige Regjeringsanliggender angaaer, udenoer
kede Radamas Regjering sig ved et übegrændset Venskab for
Europceerne, saa han ikke blot gav disse uhindret Adgang til at
bygge og bo i Landet, men aabenbart begunstigede dem i en
hver Henseende, tilstod dem lordeiendomme og endog ophævede
Tolden til Bedste for de Handlende paa Kysten. Denne bratte
Overgang fra Moderens i høieste Grad exclusive Politik til
den mest übetingede Frihed for Fremmede kunde ikke Andet end
vække LEngstelse hos Folket. Men Radama havde intet Dre
for de gamle, indflydelsesrige og prsvede Stormænds Raad;
tvertimod fulgte han, som Roboam, altid de Unges Raad, som
vare opvoxede med ham, og af hvilke han dannede en egen
„Wresgarde", fom fik Navnet Menamaso, hvilke ved sin Be
stikkelighed og Uforskammethed gjorde baade ham og sig selv
forhadte. Fremdeles lagde han for Dagen en Mildhed mod
Forbrydere, som gav Tsileslssheden frit Lob. Havde hans
Moder villet saa meget som muligt gjøre Alle til Forbrydere for
at kunne stille sin Blodtsrst paa dem, saa synes Radama omvendt
ganske at have glemt, at det er Kongens Sag at haandhæve
Loven. Han tillod sjelden eller aldrig, at en Forbryder blev
ordentlig afstraffet, og vilde navnlig flet ikke udgyde Blod.
Derfor udviklede der sig i hans korte Regjeringstid en Lovlss
hedens Frisind, som næsten med Nødvendighed maatte ende i en
Revolution. Hvor de menneskelige Lyster og Lidenskaber ustraffet
faa fpille Mester, maa der indtræde en almindelig Opløsning*).
medza, en smuk, men liderlig og voldsom Qvinde, som endog engang
ustraffet lod en af Radamas Mrige Friller dræbe saagodtsom for hans
Dine. Radamas Nscedelighed kjendte ingen Grændser. Ikke nok med,
at han bolede med næsten enhver smuk Gasseqvinde, han fik se, lod han
ogsaa liderlige Sangere hente til sig for at fryde sig over disses ind
byrdes Boleri, — ja, hvad der er endnu grueligere, man vil vide, at
han fandt sin Fornpielse i at lade disse Uslinger, som vare villige til
Alt, begaa hin afskyelige Synd, som forbydes i 3 Mos. 18, 23.
*) Forresten viste han i Alt en mærkelig Halvhed og Tvetydighed. I en-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
