Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Blade af Madagaskars Historie - 6) Madagaskars nyeste Historie, fra den franske Revolution til Nutiden - d) Radama den II. 1861—63
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192
at det lykkedes de Christne at drage Radama over til sig, at
tvertimod han drog mange af dem ind i sit Sus og Dus, saa
den med disse Forholde nærmere Bekjendte neppe uden en vis
Folelse af den «tilhyllede Ironie kan læse enkelte af de ind
fodte Christnes Beretninger om, at i de Dage det Ord op
fyldtes paa dem, som strevet staar, at „deres Mund fyldtes
med Latter, og deres Tunge med Jubel;" thi den naive Hentyd
ning til Radamas og hans Venners lystige Liv klinger kun
altfor tydeligt igjennem. Det er vistnok ogsaa fra den Tid af
at den overhaandtagende Verdslighed og lette Mundchristendom
har faaet en saadan übegrcendset Magt over den madagassiske
„Christenheds" Hjerter, hvor Alvoret, om det nogensinde har
eristeret, nu forlængst er førsvundet fra den store Flerhed.
Det var forresten kun altfor naturligt, at faa maatte ste; thi
det var ikke at vente, at de madagassiske Christne skulde kunne
modstaa de Fristelser, som et venligsindet, men ryggeslsst Hofs
Forlystelser lagde dem i Veien, Fristelser, som ikke engang den
ældste Christenhed paa Constantins Tid kunde taale"). Flere
af de Christne vare Kongens personlige Venner fra tidligere
Dage og droges fom faadanne med ham og ved ham ind i det
samme verdslige Liv, fom han, om ikke i den samme Ryggeslss
hed. Enkelte af de qvindelige Christne bleve endog Radamas Fril
ler, hvoraf han havde en Mængde. Til disse hørte ogsaa den
nn saakaldte „Enkedronning", som for en Tid besøgte vorHaand
gjerningsstole i Hovedstaden, „den lille Marie", som man kal
der hende, en Qvinde, hvis Liv nok i sedelig Henseende er et
værdigt Sidestykke til Radamas. Det er hende, om hvem man
hjemme efter engelske Kilder har faaet den rorende Beretning,
at hun blev mishandlet af Radama, „fordi hun vilde elske
Christus mere end ham" (Norsk Missionstidende for 1864
Pag. 41). Naar man kan fortælle faa rorende Skrsner om
et Menneske, for hvis Liv Kydsthed og Christendom vistnok have
veret lige fremmede, og det fra en Tid, i hvilken europeiske
Missionerer opholdt sig i Hovedstaden, hvor Meget tor vi saa
") De madagassiske Christne vare endnu meget langt fra at have naaet
frem til „Troens og Kjærlighedens Fylde" (!!!), fom Sibree siger om.
dem MaclaZ. ancl itß ?60z»1t>. Pag. 440).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>