Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Blade af Madagaskars Historie - 6) Madagaskars nyeste Historie, fra den franske Revolution til Nutiden - d) Radama den II. 1861—63
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
193
tro af de Martyrhistorier, som førstorstedelen bero paa de
indfødte Christnes mundtlige Meddelelser om deres egne og
Egnes udstandne Lidelser?!
Radama regjerede vel et Aar, forend han blev kronet, og
var i denne Tid forholdsvis fornuftigere, end han siden blev.
I de sidste 6 Maaneder var han i alle Henseender voerst.
Ogsaa i sit Forhold til Christendommen afkastede han da
temmelig aabent Hyklermasken og lagde Had for Dagen
isoer mod Protestanterne, medens han sluttede sig nærmere til
Katholikerne, vel fordi han fandt en „fransk Christendom" bedst
forenelig med sit „franske Liv", og endog tilsendte Paven et
meget sonligt Brev, som dog synes at robe umiskendelige Spor
af at være strevet med en anden Haand end hans.
Det synes nu at være blevet ham mere og mere klart,
at Christendommen stillede Fordringer til Livet, som han ikke
kunde og vilde tilfredsstille, og saa maatte han bekjoempe den.
Han forestog nu, at alle Christne skulde samle sig paa Amba
hizanahari, en stor Hoi i Sydvest for Byen: didhen skulde
ogsaa Afgudsdyrkerne komme, og saa skulde de Christne bede
Gud om at lade Lyn falde ned af Himmelen. Kunde de for
måa dette, saa skulde alle Afguder bramdes. Man har vistnok
ikke uden Grund mistænkt ham for ved denne Leilighed at ville
faa samlet og sdelagt alle Christne med eet Slag, idetmindste
alle dem, som det ikke allerede iforveien havde lyktes ham at
drage med sig ind i sit stsiende Liv*). Kan ogsaa være, at
det Hele var en af de mange, som det synes, ikke altid fuldt
tilregnelige Galskaber, som hans sidste Regjeringsdage vare saa
rige paa. De Christne anede Uraad, og Planen kom ikke til
Udførelse. Det er ialfald sikkert, at han nu hadede de Christne
og kort for sin Død endog havde sat Ellis og flere af de mest
anseede Christne paa Prostriptionslisten, og, havde han levet
længer, vilde der maaste atter flydt Blod.
Vendende sig ganske bort fra Christendommen, maatte den
svage, bevægelige og overtroiske Mand soge en anden Ststte,
Han begyndte ogsaa nu aabenbart at bespotte Christus, idet han sagde,
at han selv havde frelst mange af de Christne fra medens
Christus ikke havde vist sig at kunne frelse en eneste.
Madagaskar. 13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
