Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Blade af Madagaskars Historie - 6) Madagaskars nyeste Historie, fra den franske Revolution til Nutiden - d) Radama den II. 1861—63 - e) Rasohernia (1863—1868)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198
ning vare blevne tvungne til at forlade ham, blev overfalden
af 3 af de fammenfvorne Officerer og kvalt (12te Mai 1863),
og hans Lig den følgende Nat ført til Ilofi, vel en Times
Vei nord for Hovedstaden, og der begravet uden nogen kon
gelig Ære. Hans sidste Ord stulle have været: „Jeg har aldrig
udgydt Blod." Af de 3 Mænd, som udførte denne msrke
Gjerning, døde de 2 temmelig snart, den ene efter Sigende i
Sindssvaghed. Den ene lever endnu.
Saaledes endte Radamas korte og ulykkelige Regjering,
af hvilken man havde haabet saa Meget. Det synes næsten,
som om en Adonjasforbandelse for Opror imod Forældremyn
digheden, om hvilket bibelske Exempel en Christen mindede ham,
da han vilde styrte Moderen fra Thronen, har forfulgt ham
indtil Graven og gjort ham til et af disse Vredens Bsrn,
hvis Synd straffes med Fremturen i Synd, indtil Maalet er fuldt.
6) Rasoherina (1863-1868).
Samme Dag, Radama saa voldsomt blev flyttet over fra
Tiden til Evigheden, blev hans Dronning Raboda under Navn
af Rasoherina sat paa Thronen. Forst maatte hun dog ved
tage en Haandfæstning, vistnok den første paa Madagaskar,
som betydeligt begrcendsede hendes Magt. Det blev i denne
blandt Andet vedtaget, at Regenten ikke maatte drikke Bramdevin
(Radamas Galskaber i Drukkenskab havde foranlediget dette),
at Ingen skulde miste Livet blot paa Kongens Ord, men at
tvertimod saadanne som overhovedet alle vigtige Sager skulde
forhandles af dertil beskikkede Dommere, at fremdeles Forholdet
til fremmede Magter og til de i Landet bofatte Fremmede
stuld.e være venskabeligt, at der ingen Christenforfølgelse mere
skulde finde Sted o. s. v.*) Og ere end ikke alle disse Vestem
’) Her have vi atter for os et Punkt, i hvilket de Indfpdtes Beretning
afviger fra den blandt Europæerne gjængse Mening. Medens disfe
Sidste (jeg mener naturligvis de af dem, fom opholdt sig her i Landet
paa den Tid, Radama blev styrtet) ville vide, at her ikke blot foregik
et Thronstifte, men en Systemforandring, en Indførelse af et Slags
constitutionel Forfatning, ialfald i fine Rudimenter, vide de Indfødte
flet ikke det Mindste herom, paastaa tvertimod, at intet Saadant fandt
Sted, og anføre til Bevis herfor, at Raboda (Rasoherina) helst vilde
flippe for Regjeringers Byrde og kun bad om at maatte faa ftlge sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
