Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Blade af Madagaskars Historie - 6) Madagaskars nyeste Historie, fra den franske Revolution til Nutiden - e) Rasohernia (1863—1868)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
199
melser hidindtil fuldt ud blevne praktiserede, saa have de dog
vist havt sin humaniserende Indflydelse. Man vil navnlig af
enkelte af disse Bestemmelser se, at Revolutionen nærmest var
rettet mod Radamas Person og afsindige Ordre, men ikke
egentlig, som Tilfældet var med Ranovalona den l’s Politik,
mod de Fremskridt i Oplysning, som Radama den I og til en
vis Grad ogsaa Radama den II med alle sine Galskaber havde
arbeidet for. Forresten er denne Dronnings Styrelse ikke ud
mærket ved nogen scerdeles Stordaad hverken i Ondt eller Godt.
Hun synes at have været en jcrvn, fredelig og venlig Qvinde
med god Vilje til at gjore, hvad hun træde kunde gavne
hendes Land og Folk. Forresten var hun i hoi Grad over
troisk og vovede neppe at foretage,et eneste Skridt uden at
bede til og raadfore sig med Guderne med strceng lagttagelse
af de for saadanne Andagter forestrevne Regler. Denne he
denske „Religissitet" synes forresten kun at have været blot en
enkelt Itring af den Confervatisme, med hvilken hnn vaagede
over Overholdelse af de gamle Love og Vedtægter overhovedet.
Og der var tilvisse Meget, som kunde bidrage til at gjøre
hende conservativ. Hun var en Slægtning og Ven af Rano
valona den I og synes, ligesom den nn regjerende Dronning,
at have næret en stor Pietet for dennes Minde og dermed
ogfaa for den Confervatisme, hun havde forfegtet. Fremdeles,
hendes egen kongelige Stilling var jo en ligefrem Frugt af en
voldsom Reaction mod Radama Il’s übetænksomme Forgabelse
i alt Nyt og Fremmed, Godt eller Ondt, og hans radikale og
Mand i Graven; det var altsaa, sige de Indftdte, ikke nogen Grund
til at gjøre hende Veien til Thronen endnu uhyggeligere ved en Række
nye Forpligtelser, ligesom der hellerikke vilde være Tid hertil, da Ra
damas Drab blev udftrt, strax det var besluttet, ja næsten sM det
var besluttet, og Raboda umiddelbart derftaa blev udraabt til Dron
ning endnu samme Dag. Jeg maa tilstaa, jeg her tror de Indfødte
bedst. Ethvert Minde om en saadan tzaandfæstning og ethvert Spor
af den i Stlltsstyrelsen vilde neppe være saa ganske udslettet, hvis den
nogensinde havde existeret. Sagen er vel den, at de Store ved at
vælge en Qvinde til Regent ansaa det som givet, at de nu skulde faa
styre sig selv. Dette have de kanske ogsaa brystet sig af for Euro
pæerne og givet det Form af en Overensknmst med Dronningen. Deraf
denne Historie om „Haandfæstingen".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
