Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Blade af Madagaskars Historie - 6) Madagaskars nyeste Historie, fra den franske Revolution til Nutiden - e) Rasohernia (1863—1868)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
201
for de gamle Guder ikke kunde gjore hende principielt gun
stig stemt mod den nye Lære, om hvis indre Kraft hun ingen
Forestilling havde, saa tillod ikke hendes naturlige Godenodighed
og hendes Agtelfe for indgangne Forpligtelser nogen Forfol
gelse hverken indirekte eller direkte. Forsaavidt var Missionen
dengang bedre stillet end nu, som den blot havde Frihed til at
udfolde fine egne Krcrfter uden at blive paanodt „statskirkelige"
Krykker. Det synes dog at være sikkert, at hun ug jerne faa
sine Nærmeststaaende at blive Christne, hvorfor P
.-Min. og
nogle af de høieste Officerer, fom stulle have førssgt at overtale
hende til at blive Christen, heller ikke vovede felv at blive det,
siger man, for ikke at mishage hende, da de hørte, hun ikke
vilde lade sig overtale. Derimod viste hun personlig Velvilje
mod Missioncererne og var ialfald ikke uden Interesfe for deres
Skolegjerning. Dog maa man vel i det Hele taget sige, at
Dronningen baade ved Afsluttelfen af sine Tractater og i sit
Forhold til Missionen kun modstræbende gjorde „det Frem
mede" de Indrsmmelser, som hun manglede Kraft til at negte
det. Hvorom Alting er, gjorde Oplysning og Christendom
stadige, om end langsomme Fremskridt under hendes femaarige
Regjering.
Som allerede bemærket, var hendes Regjering stille og
fredelig og ikke udenærket ved nogen Stordaad eller nogen epoche
gjorende Begivenhed. Foruden det allerede Ncevnte er det
Vigtigste, som tildrog sig her i hendes Regjeringstid omtrent
Fslgende.
Efter gammel madagassisk Skik stal enhver ny Konge og
faa bygge en ny Kongeborg eller et Slot. Ranuvalona den I
byggede bande det store Slot (9: den trygge
Hersker), Dens storste Bygning, og Trana-Vola eller „Solv
paladset", som vel er mindre, men smukkere, begge desvcerre,
ligesom alle tidligere Konge- og Stormændshuse her indtil for
nylig, af Trcr. Den første omgjøres nu til en Stenbygning.
Radama II levede for kort til at faa fuldfort Noget, omend
stjønt han har efterladt adskilligt paabegyndt Arbeide i samme
Retning. Den nuværende Dronning ombygger, som ovennwvnt,
og opfører paa famme Tid en pragtfuld
Hofkirke, som snart er fcerdig. Det var derfor at vente, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
