Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Blade af Madagaskars Historie - 6) Madagaskars nyeste Historie, fra den franske Revolution til Nutiden - e) Rasohernia (1863—1868)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200
ofte grundlofe Forandringer i det Bestaaende. Men enhver
Reaction mod umotiverede Fremskridt forer gjerne altid til en
overdreven Conservatisme. Rasoherina havde feet Radama
falde fom Offer for fin rigtignok ofte afsindige Opposition mod
det Bestaaende; hvad Under da, at hun ikke onstede at rore
det. Endvidere maa det erindres, at Ravaninahitranioni, som
havde været Pr.-Minist. i lamgere Tid allerede under Rano
valona den I famt under Radama den II (der rigtignok fsgte
at styrte ham, men derfor selv blev styrtet), og som egentlig
var den, der havde sat hende paa Thronen, var en conservativ
Mand, hvilket ogsaa var Tilfældet med de fleste andre Stor
mand, der nu, efter at Radamas „Menamasoer" vare ryddede
afveien, vare komne til Roret. Endelig maa vi ikke glemme,
at det endnu i en anden Forstand var Rasoherina forbeholdt
at plukke de bittre Frugter af fin Forgjængers „Fremskridt".
Da hun og hendes Raad vcegrede sig ved at vedkjende sig den
Tractat, Radama havde afsluttet med Franskmanden Lambert,
maatte de betale over ca. 200,000 Doll. som „Skadesloshol
delfe", et Saar, som endnu svier, og som navnlig i Raso
herinas Tid, da det endnu var friskt, maatte være en stadig
Minder om at være paa Vagt mod enhver fremmed Indfly
delse. Efter disse Antecedentia kunne vr saa langt fra undre
os over Rafoherinas Confervatisme og dermed fammenhcen
gende Mistanke til det Fremmede og dermed ogsaa desvcerre
til faadanne. virkelige Fremskridt, som skyldes fremmed Indfly
delfe, at vi meget mere fnarere maa undre os over, at hun
ikke modsatte sig Udviklingen endnu mere, end hun gjorde.
Saaledes sluttede hun — mod hvad man skulde have ventet
— en Handelstractat med England i 1865, med Frankrige i
1866 og med „de Forenede Stater" i z1867, ifølge hvilken
disfe Rigers Underfaatter stulde have fuld Ret til at leve og
virke hvorfomhelst i Landet, ligesom der ogfaa ved en fpeciel
H i den engelske Tractat, indfort efter Dronning Victorias fpe
cielle, personlige Onste, tilsikredes de Christne fuld Religions
frihed i Landet og Missionærerne Ret til at være og virke
uhindret med Guds Ords Prædiken, Forpligtelser, som Raso
herina samvittighedsfuldt overholdt; omendstjønt hendes Con
fervatisme overhovedet og navnlig hendes personlige LErefrygt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
