Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Blade af Madagaskars Historie - 6) Madagaskars nyeste Historie, fra den franske Revolution til Nutiden - e) Rasohernia (1863—1868)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204
sin høie Person for østkystens Befolkning (Betsimisaraka- og
Betanimenastammerne) og derved minde dem om deres under
saatlige Pligter. Hun ledsagedes af ca. 40—50,000 Mennesker.
Hun opholdt sig kun henimod en Maaneds Tid ved Kysten,
men den hele Reise varede dog fra Juni til October 1867.
En saadan Folkemasse kunde naturligvis ikke stride frem faa
hurtigt, da der paa mange Steder maatte banes Vei med Bx
og Spade, for hendes Majestoets Filangon kunde boeres; man
ser endnu vaa flere Steder paa Tamataveveien Spor af dette
rigtignok dygtig slustede Veiarbeide. Desuden standsede man
paa flere Steder Dage, ja tildels Uger, faaledes ved RKnamafana,
hvor Dronningen, som bemærket, skulde bade. Det var under
dette Dronningens Ophold i Andevoranto, Biskop Schreuder
havde en Audients hos hende for at tale vor just da paa
begyndte Missions Sag. Toget lob nok saa heldigt af, kun at
Dronningens Helbred ikke forbedredes ved Reisen, men snarere
blev voerre, og inden vel et halvt Aar efter Tilbagekomsten
døde hun og efterfulgtes i Regjeringen af Radama den H’s
anden Kone Ramoma eller, som hun som regjerende Dronning
hedder, Ranovalona den II. Men forend jeg gaar over til
dennes Historie, maa jeg først med et Par Ord omtale det
uhyggelige Opror, fom udbrod her i hendes sidste Levedage,
Rasoherina var nemlig fyg allerede i Begyndelsen af 1868
og havde maaske noget Haab om Bedring ved at forandre Op
holdssted; ialfald er den Forestilling faa almindelig her, at
den Syge gjerne flyttes fra Hus til Hus og fra Sted til Sted,
saaledes troekkende Vexler paa alle sine Venners og Slægtningers
Gjcestfrihed for at blive frist igjen. Pr.-M. og hans Son
ner og specielle Venner og nogle faa Stormænd ellers famt en
Del Militaire ledsagede hende, medens dog Storsteparten af
Stormændene og deriblandt nogle faa af Pr.-M.’s specielle
Venner, fom han havde ladet tilbage for at iagttage Stem
ningen blandt de Ovrige og give ham Underretning, blev til
bage i Hovedstaden. Da det nu var klart for alle, at Dron
ningen, trods Loegens, vi-. Davidsons, omhyggelige Bestræbelser
for at redde hendes Liv, ikke kunde have mange Dage igjen,
begyndte Stormoendene i Hovedstaden at „deliberere" det vanske
lige Spørgsmaal, hvem der skulde succedere hende. De kom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
