Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Blade af Madagaskars Historie - 6) Madagaskars nyeste Historie, fra den franske Revolution til Nutiden - e) Rasohernia (1863—1868)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
da overens om, at en høierestaaende Adelig, Rafata, skulde
vælges til Konge, at den nuværende Pr.-M., paa hvis Magt
de vare dygtig misundelige, skulde styrtes, og hans afsatte celdre
Broder indkaldes, og denne Sidste kom virkelig ogsaa los fra
sit Fcengsel i Loharana og kom op til Hovedstaden, som man
fortæller, ledsaget af en Flok bidske Hunde i Mangel af Sol
dater. Da nu endelig et Rygte sagde, at Dronningen allerede
var død i Ambohimanga, gik Stormændene i Hovedstaden saa
aabenlyst tilvcerks, at Vidnesbyrdene mod dem vare klare nok.
Pr.-M., der faa, at her kun var een Udvei aaben, rykkede mod
Hovedstaden med Militairet, medbringende ogsaa den dodssyge
Dronning, og leirede sig paa en Slette lidt nordenfor Byen,
hvor ogsaa hans i Hovedstaden efterladte Venner mestendels
flygtede ud til ham. Han lod nu sammenkalde en Folkefor
samling, forklarede, hvad der var igjære, og udpegede et bestemt
Sted nær Leiren, hvorhen alle de skulde begive sig, som holdt
med ham og Dronningen. Størsteparten af Folket fulgte Op
fordringen, medens Resten, som saa sig i Minoriteten, flygtede.
Nu forte han Militairet mod Byen og besatte alle Udgange.
Rafata, den gamle Pr.-M. og en hel Del andre hoie Officerer
bleve grebne og bundne. Knn Faa lykkedes det at undkomme;
blandt disse var hin Rafaralahibani, om hvis Paagriben og
Henrettelse først nu i 1873 jeg tidligere har berettet hjem.
Nogle have dog indtil denne Dag holdt sig skjulte. Gribes
de, ville de neppe undgaa Døden, en haard Straf bare for
at have været uheldig (NL. det er her, ligefom i Sparta,
kun dette, fom straffes), og i saadanne Tilfælde er det vel
næsten altid saa, at den største Forbrydelse er den, at stelle sig
saa, at man.kommer til at ligge under. Forresten have mada
gassiske „Oprorere" næsten altid vidst at stelle sig saa. En
Del „Stormænd" have dannet et Complot, men uden at tænke
paa, at de ved sin blotte „Storhed" ikke slaa Nogen ihjel;
dertil behsve de Soldater, men disse have altid vist sig tro
mod sin Konge (eller Dronning) og de Embedsmænd, han an
erkjender for sine loyale Tjenere. Herpaa strande Oprorene,
og Oprsrerne selv lade sig, saasnart de mærke, at deres Fore
havende er opdaget, gjerne fange uden mindste Modstand som
en Flok Slagtefaar, da der fjelden findes En iblandt dem, fom
205
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
