Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Blade af Madagaskars Historie - 6) Madagaskars nyeste Historie, fra den franske Revolution til Nutiden - f) Ranovalona den II (siden April 1868)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212
Tryllemidler o. s. v. (Guden selv var kun et bitte lidet, noget
sslvbeslaaet Træstykke, indhyllet i Silkelambaer og anden Stads),
og kastede det Hele, paa Pengene noer, paa et udenfor antændt
Baal, hvor disse af Offerfedt tilsmurte Sager naturligvis
brændte ganske lysteligt — til Folkets Forbauselse. At Guder
kunde bramdes, havde nok ikke før faldt dem ind. Pengene lod
Dronningen uddele blandt „Vogterne", for at disse, som det
naivt nok hed, „ikke skulde blive altfor bedrsvede." Med de
andre og mindre agtede Guder foretog en Del af Dronningens
Sendebud uden Vanskelighed det Samme paa samme Dag.
Ikke en eneste Mand vovede >at førssge Noget for at værne
om „det Hellige". Den ydre Afgudsdyrkedes Ragnarok var
kommen, men dermed var selvfølgelig Vantroens Magt i
Folket ingenlunde brudt. Fsr havde man Guder, fom ingen
Guder vare ; nu have de Fleste i Virkeligheden slet ingen Gud,
hvilke to Vilkaar i Virkeligheden komme næsten ud paa Et.
Om Ranovalona den ll’s Regjering er førsvrigt Lidet at
sige. Dronningen selv- er kun et Legetsi i Pr.-M.’s og de
Stores Hænder. Dronningen har neppe nogen Vilje selv, ialfald
ikke den stærke Vilje, som Ranovalona den I og Rasoherina
havde; thi i disses Dage var Dronningen noget Mere end et
Navn, nu er hun neppe mere end et Skalkeskjul foi Stor
mandene, der udfcerdige Ordre i hendes Navn, kanske ofte, uden
at hun ved om det. Forresten er det ingen Tvivl om, at hun
er en snild, menneskekærlig gammel Kone, som vist gjerne vilde
se sit Folk lykkeligt, saavidt det staar til hende, og førsaavidt
hun indser, hvad der hører til et Folks Lykke. Forresten har
hendes Regjering mestendels været en velsignelsesrig Fredens
Tid for Landet, om end ikke udenærket ved nogen Stordaad.
Og har Regjeringen end nu, fom i Rasoherinas Tid, vist sig
meget conservativ og intet Stsd givet til nye Fremskridt, saa
har den dog idetmindste forholdt sig passiv til de Fremskridt
i Oplysning, som tre Nationers (for en Tid sire, men Ameri
kanerne ere her ikke nu) forenede Bestræbelser have fremmet i
ikke übetydelig Grad. Det maa ogsaa paaffjonnes, at Regje
ringen i denne Tid i det Hele har indtaget en klog Stilling
til oe forskjellige Kirkeafdelinger, fom have været repræsenterede
her, og begunstiget den, man nærmest maatte kalde dens egen,
mindre paa de andres Bekostning, end man skulde ventet.
Hvor meget Ondt kunde den ikke her have udrettet ganske i
Hemmelighed, om den havde villet! Rigtignok har den i sin
egen Indisserentisme havt en god Hjælp til Tolerance; thi
neppe har hverken Dronningen eller Pr.-M. endnu modtaget
personligt Indtryk af Religionens Sandhed overhovedet og saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
