Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Blade af Madagaskars Historie - 6) Madagaskars nyeste Historie, fra den franske Revolution til Nutiden - f) Ranovalona den II (siden April 1868)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
211
næsten alle Forfattere, der have strevet om Madagaskar, feil
agtigen have berettet, at næsten hver By havde sit Gudebillede.
Som jeg senere stal vise, havde Landet kun 12 saadanne
Guder med ligesaa mange Gudebilleder; Guden og hans Bil
lede, der forresten aldrig forevistes, synes i Folkets Opfatning
aanste at have faldt sammen. Af disse vare kun 6 i den senere
Tid i nogen Anseelse. Disse ansaaes alle for Dronningens
specielle Eiendom og stode under hendes Beskyttelse, ligesom
hun tænktes at staa under deres. De havde hver sine Huse i
Hovedstaden nær Dronningens Bolig, men deres egentlige Hjem,
hvor de hyppigst opholdt sig, var dog den By, hvor de op
rindelig dyrkedes, og hvor ogsaa deres „Vogtere" eller Præster
boede, deres hellige Sager opbevaredes o. s. v. Kelimalaza
(9: Liden, men bersmt), som var den mest cerede blandt dem
alle, boede i Byen Ambohimanambola, ikke langt fra Hoved
staden. Da det ial Hemmelighed var besluttet, at Afguderne
skulde bramdes, fandt man det raadeligst dertil at vælge en
Tid, da Afguderne ikke opholdt fig i Hovedstaden, hvor en saa
dan Affaire kanske vilde vakt Tumult. Og der tilbod sig snart
en bedre Leilighed, end man havde ventet. Dermed gik det
saaledes til. Ranovalona den I, som var en ivrig Afgudsdyr
ker, havde gjort alle Gudevogtere til Adelsmænd. Radama den
II havde dog bersvet dem denne Rang, og det tyktes dem heller
ikke at faa den igjen under Rasoherina. De vilde nu førssge
sin Lykke hos Ranovalona den II. Paa en aftalt Dag kom de
alle op til Hovedstaden for at udbede sig Adelstab, overladende
til nogle underordnede Betjente at vogte Guderne. Dronningen
fandt, at Tiden just nu var beleilig til at give dem Afsted
istedetfor Adelstand. lal Hemmelighed drog Statssekretairen
og hans Broder Andriantsilavo mod Kelimalazas By, ledsagede
af Soldater. En af „Vogterne" havde dog faaet Nys om
Sagen og lob afsted for om muligt at komme dem i Forkjøbet
og skjule Guden, men han blev greben af Soldaterne og hindret
fra at gaa videre. Da Dronningens Udsendinge kom til Ste
det, gik de uden videre ind i Gudehuset og spurgte (klogt nok)
i Dronningens Navn, hvem der eiede Guden, de eller Dron
ningen. De førstrækkede underordnede Vogtere svarede: Dron
ningen. Da erklærede hine, at de i Dronningens Navn kom
for at hente hendes Eiendom, med hvilken hun jo maatte have
Lov at gjøre, hvad hun vilde. Da imidlertid hine Betjente,
der ikke kunde modsige denne Logik, dog ikke vovede at hente
frem Guden, gik en af Dronningens Mænd, en Christen, hen
og tog den og de to smaa Kasser, hvori den selv og dens
Senge (nogle hundrede Daler, bragte den gjennem lange Tider
som Hasina af andægtige Tilbedere) laa, famt dens Silkelambaer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
