Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Folkets Charakter og Private Liv - 1. Almindelig Charakteristik af Madagasserne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A 11
ikke, dels er den saa forbausende svag, at den ialfald ikke er
istand til noget Offer. En liden Fordel — og den ene Slagt
ning sælger den anden, og den ene Ven forraader den anden.
Naar Forceldre uden videre kunne sælge eller med koldt Blod
„udscrtte" eller myrde sine egne Bsrn — som saa ofte var
Tilfaldet her, ifcer i celdre Tid — og Bsrn eie sine Forceldre som
Slaver uden at ville give dem Friheden (Noget, som man endnu,
endog iblandt de Christne her, kan opvise Exempler paa), saa
kan det ikke være stort bevendt med de „ædlereFslelser." Selv
Fædrenelandskjærligheden, som adler endog Krig og Blodsud
gydelse, er der vist saare lidet af, hvorfor ogfaa Krigene saa
langt fra have været forte enten for at førsvare Fædrenelandet
mod Fremmedes Vold eller for at hcevde dets Magt og udvide
dets Grændser; tvertimod have Krigene her i Regelen været
simple Rsvertog, hvor man da ogsaa uden Barmhjertighed
og uden mindste Træk af LEdelmodighed har herjet og dræbt
for Fode i vild og hensynslos Vandalisme. Nogen Ide om
Fædrenelandets Hæder, nogen patriotisk Begeistring, nogen Be
sjælelse af en stor Tanke har vistnok under alt dette været en
ganske fremmed Ting, naar undtages kanske hos Radama den I og
enkelte af hans Officerer, der synes at have været hævede ad
skilligt over sin Nations almindelige Standpunkt.
Jeg nævnte Krigens Umenneskelighed her. Dette leder mig
til at sige et Par Ord om den madagassiske Folelsesloshed lige
overfor al jordisk Elendighed, for hvilken ikke netop Vedkom
mende selv er Offeret. Dette viser sig i deres sorfcerdelige,
hjerteoprsrende Mishandling af Dyr, fom i deres Übarmhjer
tighed mod lidende Medenennesker. De kunne forfølge en stak
kels gal Hund med Stenkast og sonderslaa den saaledes, at den
tilsidst falder om og bliver liggende, og saa forlade den uden
at gjore Ende paa dens Pine. Den kan blive liggende saale
des i Dage, uden at det falder Nogen ind at dræbe den, naar
den bare er gjort uskadelig. Enhver finder gjerne en djævelst
Fornsielfe i at give den nok et Spark eller tirre den, glædende
sig ved Tanken om, at han nu kan være ganske sikker for dens
Hævn. Er det ikke derpaa, man kjender en af Naturen lav
Sjæl, at den glæder sig ved end yderligere at kunne sonderrive
en falden Fiendes Legeme! Jeg kunde cmfore Exempler i hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
