Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Folkets Charakter og Private Liv - 1. Almindelig Charakteristik af Madagasserne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A 12
dredevis paa det raaeste Dyrplageri her, men dette ene faar
være nok. Mod Mennesker, som befinde sig i Elendighed, er
Medfslelsen ikke stort større. At spidde En levende, stene ham
eller begrave ham levende hørte i tidligere Tid til Dagens
Orden, og selv nu træffer man endog paa saakaldte „Christne",
som med den største Fornsielse fortælle, ja formelig gotte sig
over, at de have været med og spiddet en Uskyldig. Soldater,
som i Krigen tabte sin Kanon, skulde levende bramdes, en Straf,
som oftere har været exekveret og sandsynlig vilde være blevet
det endnu for et Par Aar sideu, hvis man ikke havde undseet
sig for Europæerne her i Byen. Flere af „Martyrerne" ere
blevne det igjennem „Ilddaaben."
Mange vilde maaste tro, at et Folk med saadan Mangel paa
Medfslelse for Andres Nød ogfaa maatte vise sig koldblodigt
og tappert i Farens Stund; men dette er imidlertid saa langt
fra at være Tilfældet, at Madagasserne, ialfald for Tiden,
høre til de mest harehjertede Krystere i Verden. En nogen
lunde vel dresseret europceist Soldat vilde uden Tvivl strcemme
Livet af et Snes gassiske. Her gjælder det tilvisse, om noget
steds, at Feighed og Grusomhed følges ad. Vistnok er Grusom
heden i dens raaeste Former i de senere Aar tvungen til at be
grcendse sig, men der er dog endnu nok igjen af den. En Tyv,
fom gribes i sin Gjerning, bliver ofte lagt i et Slags Prokru
stesseng, en trang Kasse, hvori han maa henligge Dag efter Dag
uden at faa Noget at fpise, hvis ikke Slægtninge eller Venner
bringe ham Noget. Omtrent paa samme Vilkaar maa ogsaa
de saakaldte ttacK-olovo (lænkede Slaver) friste Livet.
Endnu en Foreteelse fra Fslelfeslivets Omraade vil jeg
nævne som Bevis for, at Gasserne, selv som Hedninger betrag
tet, staa uhyre lavt, nemlig den fuldftændige Mangel paa
Taknemmelighedsfslelse mod en Velgjører. Dette
er et Nationaltrcek hos Madagasserne, som er i hsi Grad
charakteristist hos dem, ja saa charakteristist , at der i hele det
madagassiske Sprog ikke findes et eneste Ord, hvormed
man kan oversætte „taknemmelig" og „Taknemmelighed". Ver
bet at „takke" (misaotra) har man naturligvis, og for en mod
tagen Velgjerning hører det sagtens ogsaa her til god Folkeskik
at „takke" (med Mundens Ord, men ikke i Handling) og endog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
